Forstas

Om Forstas

Forstas er en virksomhed med mange års erfaring i komplicerede anlægsopgaver og vedligeholdelsesopgaver inden for den danske infrastruktur. Forstas manglede en samarbejdspartner til at varetage opsøgning af virksomheder med telemarketing. 

Vejle

50-100 ansatte

Privat

Anlægsopgaver og vedligeholdelse

Forstas udfordring

Forstas manglede ressourcerne og tiden til at varetage det opsøgende arbejde og få skabt en professionel indgangsvinkel til nye kunder. Derfor indledte Forstas et samarbejde med Valeur for at komme i kontakt med potentielle virksomheder med henblik på, aftale et møde mellem virksomheden og Forstas, samt at Forstas får mulighed for at komme i dialog omkring et tilbud på vedligeholdelse af de grønne udenoms arealer.

Samarbejdet

“Det er vigtigt, at de mennesker som ringer ud på vores vegne har en professionel ageren og indgangsvinkel. Konsulenterne skal ringe ud med det rigtige budskab og ikke kun et salgsargument. På den måde får vi et bedre møde, og kunden får også en bedre oplevelse af opkaldet. I den sammenhæng ser jeg Valeurs konsulent, lige så meget som en ansat ved os, som en ansat ved Valeur.” – Emil Utoft, salgschef, Forstas.

 

Resultatet

Forstas kommer i dialog med virksomheder, som de ikke selv ville kunne opsøge. Samtidig skaber opsøgning af virksomheder med telemarketing et bedre kendskab til Forstas. 

“Vi kommer ind til en dialogsnak med nogle mennesker, som vi ikke selv ville kunne opsøge direkte. Det betyder, at vi får spredt kendskabet til Forstas, og det er vores primære målsætning.” – Emil Utoft, salgschef, Forstas.

Mødebooking – Din vej ind på markedet

Har du et produkt eller en ydelse, der har sin berettigelse på markedet? Så er mødebooking en måde at komme i dialog med dine potentielle kunder på. 

Hos Valeur A/S arbejder vi ud fra en politik om, at det ikke udelukkende er et spørgsmål om at ringe til så mange som muligt, men derimod et spørgsmål om at ringe til de rigtige folk, på det rigtige tidspunkt – det er formlen for gode kvalitative møder.

Skal vi hjælpe din virksomhed med flere nye kvalitetsmøder?

VARO Specialmaskiner A/S

Valeurs telemarketing banede vejen på det tyske marked 

Da VARO skulle teste nye markeder for to konkrete produkter, fungerede Valeur som døråbner i både Skandinavien og Tyskland.

 

 

Hornslet

100 ansatte

Privat

Produktionsudstyr

Øget fokus på salg til Tyskland 

Normalt er VARO primært orienteret mod det skandinaviske marked, men da virksomheden skulle teste nogle nye produkter på det internationale marked, valgte man i dialog med Valeur også at afprøve mulighederne syd for grænsen. Projektet afdækkede et betydeligt potentiale inden for fødevare- og pharma/kemi-industrien og banede vejen for en målrettet salgsindsats i såvel Tyskland som Holland. 

“Netop for disse specifikke produkter er Tyskland et nyt marked for os, så vi havde brug for en kompetent samarbejdspartner, der var i stand til at bryde muren og etablere de nødvendige kontakter”, forklarer Anne Gram-Skjoldager, International Marketing Assistant i VARO.

 

Seriøs tilgang til opgaven 

Ved valg af samarbejdspartner lagde VARO foruden de sproglige kompetencer især vægt på kulturel forståelse, branchekendskab og en seriøs tilgang til opgaven: “Du indtager ikke tyske virksomheder ved hjælp af pushy studenter-phonere”, fastslår Anne Gram-Skjoldager. 

“Når vi valgte Valeur er det på grund af deres modne og kompetente konsulenter, der har mange års erfaring fra de brancher, de beskæftiger sig med. Det er vigtigt, når de ringer op på vores vegne. Valeurs folk sætter sig grundigt ind i tingene, og har den indlevelse, der gør, at kunderne ikke bliver skræmt væk. Samtidig er de meget resultatorienterede, og opnår dét, der er muligt under de givne omstændigheder.”

 

Effektiv samarbejdsproces

Hos Valeur starter et nyt projektsamarbejde som regel med en workshop, hvor strategi, budskaber, segmentering etc. bliver drøftet grundigt. Konklusionerne herfra danner så baggrund for konsulenternes udarbejdelse af aktivitetsplaner og ringelister, og den proces er Anne Gram-Skjoldager meget begejstret for: 

“Dialogen med Valeur har været super god fra dag ét. Deres projektleder og konsulenter har fungeret som kompetente sparringspartnere, og da de er vant til teknisk komplicerede produkter, har de lynhurtigt opfanget vores signaler og fundet de unikke selling points.”

 

Tæt samarbejde på alle niveauer 

Valeurs kerneopgave er at eksekvere kundernes strategi, og det forudsætter et tæt samarbejde mellem konsulenterne og kundens salgsstab. Såvel udadtil som indadtil skal Valeurs folk opfattes som en integreret del af den virksomhed, de ringer for.

Ifølge Anne Gram-Skjoldager virker dette parløb helt naturligt: 

“Valeur er vant til at assistere små og mellemstore virksomheder, og de er utroligt fleksible og servicemindede. Vores konsulent, Ole Wachmann, var meget bevidst om, hvor det kunne betale sig at sætte kræfterne ind, og han var meget grundig med forberedelse af samtaler og tilbagemelding til os. Ole kontaktede os typisk lige efter en kontakt med emnet for at give os en helt frisk orientering om dennes holdning, attitude, prioriteringer, vurdering af os/produktet osv. Det føltes, som han var en del af vores afdeling, og vi har følt os fuldt involveret på ethvert tidspunkt i processen. Helt i modsætning til andre telemarketingbureauer, hvor man blot får udleveret et Excelark uden uddybende forklaring sammen med fakturaen.”

 

Værdifuld lakmustest og vidensopsamling 

For VARO var målet med det tyske projekt at lære markedet at kende og få direkte feedback på de to produkter fra henholdsvis fødevare- og pharma/kemi-industrien. “Det vigtigste for os var at få en god lakmustest af markedet og indsamle viden om vores potentielle kunder, produkters positionering, konkurrenter etc. Og det lykkedes til fulde. Valeur er rigtig gode til at finde ind i de tætte labyrinter og åbne døre for vores sælgere. Det har givet os et meget bedre udgangspunkt for at skabe succes med vores nye produkter i Tyskland”, fastslår Anne Gram-Skjoldager.

 

Har du planer om at intensivere indsatsen for at skaffe kvalificerede salgsmøder på det tyske marked? 

Kontakt en af vores salgsansvarlige for Tyskland til en uforpligtende snak.

 

Troldtekt A/S

Bo Pedersen, Salgschef

Troldtekt producerer lofter, der er med til at sikre en god akustik i byggeprojekter. Efter et succesfuldt forløb, hvor Valeur arrangerede møder med de byggeansvarlige i kommunerne, har Valeur arbejdet med at skaffe interesserede indenfor arkitektbranchen til en seminarrække, omkring hvordan man kan fokusere på god akustik i et byggeprojekt allerede på tegnebrættet. Dette var en speciel opgave for Valeur, men en spændende udfordring.

 

 

Tranbjerg J

50 ansatte

Privat

Akustikplader

Konsulent ved Valeur Jan Skovdal udtaler, 

Opgaven for Troldtekt var en udfordring, da det for det første ikke var en typisk opgave med arrangering af møder og for det andet bød på mange forskellige elementer, der skulle afstemmes og struktureres i forhold til seminarerne. Derfor brugte vi også lidt længere forberedelse, før vi var klar til at gå i luften. Det var dog en rigtig spændende opgave for os, da den gav os nogle anderledes udfordringer end vi er vant til.

 

Salgschef ved Troldtekt A/S Bo Pedersen udtaler, 

Vi valgte at bruge Valeur til denne lidt atypiske opgave, da de for det første havde vist stor indlevelse samt gode resultater i det første projekt med kommunerne og for det andet fordi vi ikke selv har ressourcerne til at gennemføre kampagnen, i det omfang som kræves.

 

Da det som sagt var et lidt specielt projekt, havde vi meget sparring og dialog med Valeurs konsulenter under opstarten, da vi ville være sikre på, at vi greb det rigtigt an fra starten.

 

Samarbejdet med telekonsulenten forløb godt og enkelt. Begge vores sælgere bliver løbende fodret med positive tilkendegivelser om seminardeltagelse, så de nemt kan planlægge og afholde seminarerne. Valeur sørger med andre ord for at skrue op eller ned for tempoet, alt efter hvor mange tilkendegivelser der er i de forskellige geografiske områder. Samtidig oplever sælgerne, at seminardeltagerne er klædt rigtig godt på, når seminarerne afholdes.

 

I løbet af november har vi afholdt 10 seminarer med 8-10 deltagere og der er arrangeret yderligere 10 seminarer i december, på baggrund af Valeurs arbejde. De relationer vi skaber på seminarerne er værdifulde, da et evt. samarbejde er lig med langsigtede relationer. Desuden har seminarerne allerede kastet konkrete projekter af sig og vi har en klar forventning om vores investering bliver tilbagebetalt mange gange.”

 

Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at finde de rette deltagere og øge seminartilmeldingen til dit seminar.

 

Novicell A/S

Morten Longgaard, Kommerciel Direktør, Novicell

Vi har af flere omgange brugt Valeur til større telemarketingopgaver.  For nylig kørte vi bl.a. en kampagne for et seminar om online marketing, hvor Valeur stod for seminartilmeldinger med telemarketing.”

 

Århus/København

230 ansatte

Privat

Forretningsudvikling

 

Vi vender altid tilbage til Valeur, da vi ved, at vi får et professionelt produkt udført af seriøse mennesker, der holder, hvad de lover og arbejder yderst effektivt.

Valeur er meget grundige og struktureret, og sørger altid for at notere relevante informationer, så vores emnedatabaser altid er opdaterede med telefonnumre, kontaktpersoner, supplerende kommentarer osv. Selvom det ikke er en del af aftalen, falder det Valeur naturligt og det er en af de små ting, der gør, at vi altid vender tilbage.

 

 

Vi vil til enhver tid anbefale Valeur til virksomheder, der ønsker at køre helt specifikke kampagner eller bare ønsker generelle ydelser indenfor telemarketing.

Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at finde de rette deltagere og øge seminartilmeldingen til dit seminar.

 

JOKA Packaging ApS

”Valeur åbnede markedet for os i Norge og Sverige”

De helt rigtige emnelister, professionel arrangering af salgsmøder og agendaer med reelt indhold var nøglen til at lukke det nordiske marked op for JOKA.

 

Hørsholm

11-50 ansatte

Privat

Pakkeløsninger

Solid model for etablering af salgsmøder

JOKA er specialister i produktion af alle former for genlukkelige plastposer, og emballageløsningerne skræddersys til mange tusinde kunder overalt i Skandinavien, Holland, Polen, Slovakiet og Baltikum. Det højtudviklede produktionsapparat i Nakskov fremstiller 1 mio. færdige plastikposer i døgnet, og som alle andre produktionsvirksomheder er JOKA altid på udkig efter metoder, der kan optimere omsætningen. 

“Vi har haft dårlige erfaringer med andre marketingbureauer, som spildte vores tid med useriøse møder, men Valeurs koncept med en fast timepris virkede meget tiltalende”, fortæller Morten Juhlsgaard Jepsen, Managing Director hos JOKA. “For dem er det kvaliteten, der tæller. De vil måles på deres resultater, der da også har vist sig at ligge langt over, hvad vi er vant til.”

 

Emnelisten udmønter strategien og sætter kursen

Efter nogle indledende strategimøder primo 2015 fandt JOKA og Valeur frem til, at en øget salgsindsats i Norge og Sverige havde højeste prioritet. Herefter skulle markedet kortlægges i detaljer og indsatsen planlægges ud fra tid og ressourcer: “Vores sælgere skal være ude hos kunderne – det med mødebooking i Norge og Sverige er Valeur langt bedre til”, siger Morten Juhlsgaard Jepsen. “De har nogle super professionelle projektledere, der er rigtig gode til at sætte sig ind i vores forretning, analysere segmenter og udtrække optimale emnelister. Vi identificerede både potentielt mersalg til eksisterende kunder og fandt gennem et tæt samarbejde frem til kundeemner i nye områder, f.eks. i olie- og fiskeindustrien i Norge. Her tog Valeur udgangspunkt i vores eksisterende kundekreds og matchede dem med tilsvarende segmenter i deres databaser over de nye områder.”

 

Effektive salgsmøder med høj relevans

For JOKA er det ultimative mål med etablering af salgsmøder, at sælgerne konstant kan arbejde med varme emner og undgå at spilde tiden på transport og formålsløse præsentationer. Når Valeur arrangerer salgsmøder med mødebooking i Norge og Sverige, er der derfor fokus på at få en række faktorer til at gå op i en højere enhed: geografisk afstand til kunden, kundens reelle behov og parathed til leverandørskifte, sælgerens aktivitetsplan osv. 

“Valeur har været dygtige til at udnytte vores ressourcer optimalt”, fastslår Morten Juhlsgaard Jepsen. “Salgsmøderne var linet op på snor på de dage, vores sælgere var i området, og relevansen af møderne var så høj, at vi fik en særdeles fin hitrate på dem. Vi har faktisk ikke oplevet et eneste møde, hvor der ikke var noget i det.”

 

Høj hitrate gav fyldt pipeline

Med en kontant timepris lægger Valeurs model også op til kontant vurdering af resultaterne – og det kan den sagtens bære ifølge Morten Juhlsgaard Jepsen: 

“Vi har fået identificeret en stor interesse for vores produkter og fyldt vores pipeline godt op, så vores sælgere bruger mere tid på direkte salg ude hos kunderne. Det havde vi slet ikke kunnet opnå uden Valeurs professionelle indsats. Resten er op til os selv, og selv om det tager tid at få hentet de store millionordrer hjem, så er der tale om en særdeles fornuftig investering. Vi overvejer da også allerede at udvide samarbejdet og salgsindsatsen til England og Tyskland.”

 

JOKAs resultater med mødebooking

Høj hitrate
på salgsmøder

Pipeline fyldt med
nye kundeemner

 

Bedre kendskab til 
det skandinaviske marked

Et velfungerende koncept

Nem indtagelse af nye
markeder med få ressourcer

Skærpelse af struktur
og planlægning af salg

Optimering af sælgerens
tid og effektivitet

Toptunet logistik med
minimering af transport/tidsforbrug

 

Direkte salg helt uden møde

Når Valeur ringer for en samarbejdspartner præsenterer konsulenten sig altid som medarbejder i dennes virksomhed. Det sænker kundens forsvarsparader, styrker dialogen og hæver hitraten. Nogle gange virker det tilmed så effektivt, at man helt kan springe de indledende salgsmøder over.

Det oplevede JOKA f.eks., da en helt ny kunde ringede for at lægge en større ordre. Her havde Valeurs konsulent via den første telefonsamtale og en opfølgende e-mail, med opfordring til at kontakte JOKA’s sælger, allerede afsluttet salgsprocessen med succes. Mere effektivt kan mødebooking næppe være.

Skal vi hjælpe din virksomhed med flere nye kvalitetsmøder?

 

Hørkram Foodservice

Målrettet mødebooking gav salg på 34% af møderne og en forventet meromsætning på ca. 10 mio. kr.

Gennem det tætte samarbejde med Valeur har Hørkram Foodservice fået et effektivt værktøj til at styre pipeline og booste deres salg i de geografiske områder, der har kapacitet til udvidelse.

 

Hørning

270 ansatte

Privat

Catering

Branche-pioner inden for mødebooking

Hørkram Foodservice er en af landets største cateringgrossister med over 6.000 kunder fordelt over hele Danmark. Virksomheden har ikke før benyttet sig af telemarketing og mødebooking, men en dialog med Valeur banede vejen for den første kampagne.

“I vores branche er der ingen tradition for at bruge telemarketing og mødebooking, og det er også helt nyt for os”, fortæller John Astrup, direktør i Hørkram Foodservice. “Vi kunne dog sagtens se potentialet i at fylde mere på vores ruter i udvalgte geografiske områder – og resultaterne har langt overgået vores forventninger.”

 

Seriøst samarbejde sikrer høj hitrate

For at skabe succes med mødebooking kræves en solid forberedelse og en god fælles forståelse mellem parterne. Valeurs konsulenter, Ole og Karin, startede derfor med en hel dag hos Hørkram Foodservice for at komme ind på livet af virksomhedens værdier, kultur, produkter og medarbejdere.

“Det kræver stor tillid at indlede et samarbejde, hvor du udleverer mange af dine forretningssensitive informationer til andre”, siger John Astrup. “Derfor var det helt afgørende for forløbet, at Ole og Karin virkede meget professionelle og engagerede fra starten. De har formået at forstå vores forretning, ønsker og behov og tage udgangspunkt i vores virkelighed i deres salgsarbejde. Det har uden tvivl været nøglen til at skaffe os så mange kvalificerede møder.”

 

Uventet stor succes krævede justeringer

Da Valeur gik i gang med mødebookingen viste det sig hurtigt, at der i målgruppen var stor interesse for at komme i kontakt med Hørkram Foodservice. De første uger blev hektiske for virksomhedens konsulenter på vejen, men også her viste samarbejdet hurtigt sin styrke:

“Hørkram Foodservice passer godt på deres sælgere, og har været meget dygtige til at få tingene til at gå op i en højere enhed”, fortæller Klaus Leffers, direktør i Valeur. “Der blev straks taget initiativ til at justere indsatsen, så hver sælger fik 2-3 møder med nye kunder hver uge, og dermed ikke blev væltet omkuld. Denne besøgsfrekvens har vist sig at balancere fint med de aftalte mål for salget.”

 

Fælles glæde over nye ordrer

Mens Valeur fik gode input til nye emner fra Hørkram Foodservice, blev der leveret en systematisk og præcis afrapportering den anden vej.

“Valeur har konsekvent forsynet os med værdifulde informationer om de emner, de talte med. Vi blev klædt rigtig godt på til møderne og vidste på forhånd, om emnerne havde særlige ønsker eller behov”, forklarer John Astrup. “I vores ugentlige fredagsrapport kunne jeg og salgschefen nemt følge udviklingen, f.eks. se ringeliste og scoringsark og hvilke konsulenter, der havde fået hvilke møder.

Samarbejdet har gennem hele forløbet været så tæt, at vi nærmest har betragtet Valeurs folk som vores egne medarbejdere. Vi har haft samme mål og delt glæden ved at få nye ordrer i hus.”

 

Hørkrams resultater med mødebooking

Omsætningsstigning
på ca. 10 mio. kr. 

Mere end hvert tredje
møde førte til ordrer

 

105 planlagte
besøg

96 gennemførte
besøg

 

Mødebooking – Din vej ind på markedet

Har du et produkt eller en ydelse, der har sin berettigelse på markedet? Så er mødebooking en måde at komme i dialog med dine potentielle kunder på. 

Hos Valeur A/S arbejder vi ud fra en politik om, at det ikke udelukkende er et spørgsmål om at ringe til så mange som muligt, men derimod et spørgsmål om at ringe til de rigtige folk, på det rigtige tidspunkt – det er formlen for gode kvalitative møder.

Skal vi hjælpe din virksomhed med flere nye kvalitetsmøder?

 

mødebooking til rådgivningsvirksomhed

Hans Følsgaard A/S

Mødebooking for Hans Følsgaard, ”Valeur leverer value for money på det tyske marked” 

For Hans Følsgaard er det væsentligt billigere og mere effektivt at outsource det opsøgende salgsarbejde til Valeur. Mødebooking for Hans Følsgaard skaber gode resultater og er nemt at håndtere – og der er et kæmpe potentiale for fiberkabler i Tyskland. 

Køge

80 ansatte

Privat

Rådgivning

Nemt at kontrollere omkostninger og skalere indsatsen

Hans Følsgaard har i mange år været førende i Danmark og Norden inden for fiberteknologi og er nu også klar til at erobre nye markeder. Da Tyskland på dette område er ca. 10 år efter Danmark og potentialet uendeligt meget større, tog ledelsen i 2015 beslutningen om at starte syd for grænsen med mødebooking til rådgivningsvirksomhed. Selv om man var bevidst om, at der var behov for en intensiv indsats over flere år, valgte Hans Følsgaard at indgå en aftale med Valeur i stedet for at udvide egen medarbejderstab. Det har ifølge Claus Rønne, Vice President hos Hans Følsgaard, givet mange fordele:

“Som økonomisk ansvarlig har det været en rigtig god løsning for mig. I forhold til en fastansat har vi større frihed til at justere samarbejdet og skalere indsatsen. Det er nemt at styre og kun halvt så dyrt.”

 

Valeur havde det rette koncept med mødebooking til rådgivningsvirksomhed

Efter tidligere at have prøvet andre eksterne salgsløsninger, blev Hans Følsgaard hurtig overbevist om, at de i Valeur havde fundet den rette samarbejdspartner til mødebooking til deres rådgivningsvirksomhed:

“Et godt tegn var, at Valeur ikke startede med at forlange et kæmpe beløb i downpayment, som vi ofte ser, men i stedet fakturerede efter opgaverne var udført”, fortæller Claus Rønne og fortsætter:

“Desuden viste de både engagement og indsigt ved vores indledende møder, hvor de var i stand til at yde en god sparring på strategi og udvælgelse af potentielle emner i Tyskland. Og så var kemien i orden – det betyder også rigtig meget i et langvarigt samarbejde.

 

 

mødebooking til rådgivningsvirksomhed

Stærke kompetencer løfter indsatsen

I Valeurs tyske team blev Ina Frandsen udpeget til at varetage mødebooking for Hans Følsgaard. Som sønderjyde har Ina nærmest været tosproget fra starten, og som cand. mag. desuden skrevet speciale om en tysk filosof. Nok så væsentligt har Ina over 10 års erfaring med salg og planlægning af salgsmøder. Mød alle vores mødebookere her

“Valeur har gennem hele forløbet vist sig at være meget imødekommende over for vores ønsker og behov, og det har været en kæmpe fordel at have en dedikeret konsulent, som har evnet at sætte sig ind i vores mere tekniske univers”, siger Claus Rønne.

“Ina har performet godt og haft nemt ved at kommunikere vores budskaber til de tyske virksomheder. Og det har så været op til os hos Hans Følsgaard at udnytte de åbninger, som hun skaber.”

 

Stor succes med selvkørende proces

Efter de første 10 måneders indsats er der fyldt godt op i den tyske pipeline hos Hans Følsgaard, og Claus Rønne har nået de ønskede mål med mødebooking til deres rådgivningsvirksomhed:

“Det ser rigtig fornuftigt ud – og derfor fortsætter vi også. Vi forventer et break-even inden for 2 år, men på lang sigt er der et enormt potentiale for os på et tysk marked med 80 mio. mennesker. Og vi stoppernok heller ikke her. Det gode ved Valeurs koncept er, at det er nemt at rulle ud. Vi startede med tre nøje udvalgte delstater i Tyskland, og vi kan køre videre med samme model i andre delstater eller lande i præcis det tempo, som passer os.”

 

Hans Følsgaards fordele ved samarbejde med Valeur

Et enkelt, velafprøvet
og effektivt koncept

Intet downpayment
men løbende fakturering

Nem kontrol og skalering
af indsats og udgifter

Halvering af omkostninger
i forhold til egen konsulent

Optimal udnyttelse af 
sælgerens tid

Selvkørende konsulent med
gode sprogkundskaber og virksomhedsindsigt

Gensidig tillid og
tætte samarbejdsrelationer

 

Alle data går direkte ind i CRM-systemet

Al den research og alle de kontakter, som Valeur indhenter på det tyske marked, går direkte videre til Hans Følsgaard og ind i deres CRM-database. I det daglige giver det et effektivt flow i koordineringen af opgaver og booking af møder, og på lang sigt opbygges der en uvurderlig vidensbank, som kan bruges til at støtte nye salgsfremstød.

Valeur arbejder meget struktureret med at bearbejde udvalgte kundesegmenter, og takket være den løbende generering af ny viden og nye kontakter, har Hans Følsgaard også justeret strategien siden begyndelsen af samarbejdet. I dag går virksomheden fx mere efter forsyningsselskaberne og deres underleverandører, der køber fiberkabler direkte, da det har vist sig, at de tyske forhandlere ikke er klar til fibermarkedet endnu.

 

Mødebooking – Din vej ind på markedet

Har du et produkt eller en ydelse, der har sin berettigelse på markedet? Så er mødebooking en måde at komme i dialog med dine potentielle kunder på. 

Hos Valeur A/S arbejder vi ud fra en politik om, at det ikke udelukkende er et spørgsmål om at ringe til så mange som muligt, men derimod et spørgsmål om at ringe til de rigtige folk, på det rigtige tidspunkt – det er formlen for gode kvalitative møder.

Skal vi hjælpe med mødebooking til din rådgivningsvirksomhed?

 

Indhentning af permissions.

Gram Commercial A/S

Henning Moisen, Marketing Manager

Valeur har i nogle år arbejdet for den danske producent af køle- og fryseprodukter til professionelle brugere Gram Commercial A/S med b.la. indhentning af permissions.

Indhentning af permissions.

Kolding

Indhentning af permissions.

100 ansatte

Privat

Køle- og fryseprodukter

Opgaven

Samarbejdet har primært været koncentreret om indhentning af e-mail permissions fra relevante personer i erhvervssegmentet i Danmark, Norge og Sverige. I samme ombæring bruges kaldene til at forædle virksomhedens data med relevante kontaktpersoner samt deres titel.

Marketing manager Henning Moisen udtaler: “Samarbejdet med Valeur har jeg fra dag ét oplevet som professionelt og smidigt. Arbejdet er blevet udført indenfor den aftalte tidsramme og med gode resultater til følge. De har været gode til at tilpasse sig vores præmisser, men samtidig kommet med relevant input, så hele projektet er blevet løftet.

 

I samarbejdet har vi altså fundet en linje, der har givet os vigtig viden om markedet. De har vist overblik og har holdt et godt tempo. Samtidig har projektlederen Thomas været god til at komme med løbende evalueringer, hvilket har haft stor betydning for slutresultatet.

 

Indhentning af permissions.

Resultatet

Rapporteringen på fremdriften af projektet har vi fået leveret i et format, der har gjort det nemt for os at få de data, Valeur har leveret ind i vores Direct Marketing Planner. Udover de vigtige data leverer projektlederen løbende små delkonklusioner, der opsummerer resultaterne, så jeg ikke selv skal bruge tid på at lave udregninger på effekten.

Vi er meget tilfredse med den investering, vi har lagt hos Valeur, og vi forventer at lægge yderligere til vore online aktiviteter i fremtiden.

 

Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at indhentning af permissions og dermed styrke jeres e-mail marketing og forretning.

 

Mødebooking på B2B markedet.

E.ON Danmark A/S

”Valeur har betydet meget for vores årlige tilvækst på 100%”

Den grønne omstilling er begyndt at accelerere, men salget af bæredygtige energiløsninger kræver stor indsigt og et solidt benarbejde. For at få hurtigt fodfæste i Danmark valgte E.ON at lade Valeur stå for mødebooking på B2B markedet.

 

København

70 ansatte

Privat

Fjernvarme, vindenergi og biogas

Stærkt strategisk samspil

Da E.ON besluttede sig for at gå efter en aggressiv vækst i Danmark, havde man brug for en kompetent partner til at åbne dørene med mødebooking på B2B markedet. 

“Vi ønskede ikke at bruge al vores sælgeres tid til at skaffe besøg, så vi entrerede med Valeur for at få gang i det tunge business-segment”, fortæller Stefan Johnsson, CSO i E.ON Danmark A/S, og fortsætter “Valeur har et meget højt niveau sammenlignet med gængse telemarketingbureauer, og de er hurtige til at sætte sig ind i et område og medvirke til at udvikle strategi og salgsargumenter. De ved præcis hvilke budskaber, der er vigtige i markedet, og kan se, hvordan vores løsninger kan være med til at understøtte kundernes grønne profil. Valeur fik på kort tid opbygget et næsten lige så godt kendskab til energimarkedet som vores egne folk.”

 

Kontinuerlig sparring styrker indsatsen

E.ON’s bæredygtige energiløsninger byder på en meget bred produkt-palette omfattende bl.a. biogas og el fra vindkraft. For at optimere salget arbejder E.ON og Valeur tæt sammen på alle niveauer. Stefan Johnsson og Klaus Leffers, Direktør i Valeur, afholder løbende strategi- og briefingmøder for at finjustere indsatsen, mens E.ON’s danske sælgere kontinuerligt er i dialog med Valeurs konsulenter om salgsarbejdet. 

“E.ON er meget bevidste om, at resultaterne skabes gennem dialog og vidensdeling, og de er super dygtige til at briefe os om de nyeste tendenser i markedet”, fortæller Klaus Leffers og tilføjer “E.ON involverer sig 100% i samarbejdet, og det gør, at vores konsulenter altid er på forkant med udviklingen og kan være knivskarpe i deres argumenter.”

 

 

Mødebooking på B2B markedet.

Vidensdeling og solidt produktkendskab åbner markedet

Betydningen af den løbende dialog og vidensdeling understreges af Steen Bastian, der som konsulent hos Valeur har samarbejdet med E.ON gennem alle tre år med mødebooking på B2B markedet. Han fortæller: “Efterhånden kender vi jo alle E.ON’s aktiviteter og produkter til bunds og kan fortælle detaljeret om alt fra vindenergi-projekterne og biogas-produktionen til det landsdækkende e-mobility netværk for elbiler.

Og det er væsentligt, for E.ON sælger ikke bare løsrevne enkeltprodukter, men sammenhængende energiløsninger. Bredden giver os nogle fantastiske muligheder for at lukke kunderne op. Hvis de ikke har interesse for det ene område, sender de måske nogle signaler inden for et andet, som vi så kan forfølge. Vi taler ofte med Casper fra E.ON, som jeg tilrettelægger salgsmøder for, og er via ham kommet så tæt på deres firmakultur, at dem, jeg ringer til, føler, at de taler med E.ON.”

 

Salget og kendskabsgraden vokser hurtigt

Siden samarbejdet med mødebooking på B2B markedet startede, er det jævnligt blevet udvidet, og i dag er Valeur involveret i de fleste af E.ON’s danske B2B-aktiviteter. Stefan Johnsson er også ganske godt tilfreds med de resultater, der er opnået. “Valeur har bidraget særdeles positivt til vores vækst i Danmark, der gennem alle tre år har ligget på 100%. Samtidig har det lange, seje træk medført, at kendskabet til vores bæredygtige energiløsninger er steget markant.

Valeur leverer altid møder af en god kvalitet. Når vi taler med kunderne har de de rigtige forudsætninger – de kender os og vores løsninger og ved, hvad en evt. aftale vil indebære. Der er ingen tvivl om, at partnerskabet med Valeur og vores fælles udvikling har været en god investering”, siger Stefan Johnsson.

 

Resultater af mødebooking

Vækstrate på 100% om året genne tre år med mødebooking på B2B markedet.

Vækstrate på 100%
om året genne tre år

Forøget kendskabsgrad til E.ON og deres produkter med mødebooking på B2B markedet.

Forøget kendskabsgrad
til E.ON og deres produkter

Opbygning af et velfungerende salgskoncept med mødebooking på B2B markedet.

Opbygning af et
velfungerende salgskoncept

Optimering af sælgerens tid og effektivitet med mødebooking på B2B markedet.

Optimering af sælgerens
tid og effektivitet

Mødebooking – Din vej ind på markedet

Har du et produkt eller en ydelse, der har sin berettigelse på markedet? Så er mødebooking på B2B markedet en måde at komme i dialog med dine potentielle kunder på. 

Hos Valeur A/S arbejder vi ud fra en politik om, at det ikke udelukkende er et spørgsmål om at ringe til så mange som muligt, men derimod et spørgsmål om at ringe til de rigtige folk, på det rigtige tidspunkt – det er formlen for gode kvalitative møder.

Skal vi hjælpe din virksomhed med flere nye kvalitetsmøder?

 

Horsens Kommune

Karin Rasmussen, Faglig Gruppeleder

Lenette Sørensen fra Valeur Akademi var på besøg hos Horsens Kommune for at give teamet i velkomstafdelingen et kursus i god telefonservice. Valeur ContactCenter havde tidligere henvendt sig med henblik på regulær telefonpasning. Det var der ikke behov for, men Horsens Kommune var åben for at få input i forhold til den service, de ydede borgerne i telefonomstillingen.

 

 

Kursus i god telefonservice i Horsens.

Horsens

Kursus i god telefonservice.

1000+ ansatte

Offentlig

Kommune

Kursusforløbet

Faglig gruppeleder Karin Rasmussen udtaler: ” Vi er en sammenbragt flok i vores lille team, hvor nogen har erfaring fra arbejde med telefonen, mens det var helt nyt for andre. Der var altså nogen, der havde brug for lidt opfriskning, mens andre havde mere brug for noget generel træning.

Vores kursus i god telefonservice løb over to dage, hvor vi både lyttede og arbejdede selv. Lenette fra Valeur Akademi passede rigtig godt til vores team. Hun forholdt sig til hver enkelt medarbejder og arbejdede med dennes specifikke behov, så de individuelle styrker og svagheder blev taget i betragtning.

Efter kurset fik alle en redegørelse for de individuelle styrker og de ting, man skulle fokusere på, med henblik på at blive bedre.”

 

Resultatet

“Det overordnede indtryk, Lenette efterlod, var frem for alt hendes positive tilgang, som virkelig smittede af på os. Det var også det budskab, vi frem for alt tog til os. Desuden var hun meget åben og ærlig, hvilket gjorde, at vi hver især på behagelig vis fik påpeget nogle svagheder, vi skulle arbejde med. Interessant nok var det ofte nogle svagheder, den enkelte ikke var klar over. Fokus på at forbedre vores svagheder har gjort, at vores generelle niveau er blevet hævet, ligesom vi nu yder en mere ensartet service, så borgerne får samme behandling, uanset hvem de kommer igennem til.

Alle i afdelingen har været glade for kurset, og hver især har vi taget noget til os, så vi i hverdagen kan supplere hinanden. Og bliver vi uenige, finder vi mappen fra kurset frem.”

 

Horsens Kommune er et godt eksempel på, hvordan vi skaber værdifuld dialog og styrker kommunikationen i det offentlige. Casen viser også, hvordan et kursus i telefonservice kan løfte kvaliteten i kontakten med borgere og samarbejdspartnere.

Du kan bestille et kursus eller stille spørgsmål ved at  kontakt os i dag til en uforpligtende snak.