Vi taler dine kunders sprog

Valeurs team af erfarne industrikonsulenter kender de forskellige grene af branchen indefra. Samtidig har de en stor viden om markedsanalyse, segmentering og opbygning af udringningslister. Derfor er de i stand til at opbygge tillid og åbne op for dialogen med de kundeemner, som du helst vil have kontakt til.

 

Første kontakt skal være troværdig 

Når Valeur ringer ud på dine vegne er det vigtigt, at vi har en grundlæggende forståelse for din virksomhed. Det gælder ikke kun værdier, visioner, kultur og strategi, men i høj grad også ydelser og produkter. Vores konsulent er ofte den første repræsentant, som den potentielle kunde kommer i kontakt med fra din virksomhed. Derfor skal præsentationen være overbevisende – og de fleste spørgsmål skal kunne besvares korrekt i samme øjeblik. Det drejer sig om troværdighed og om at etablere grundlaget for en kvalificeret dialog. Det er netop her, at Valeur adskiller sig fra de gængse telemarketingbureauer der beskæftiger sig med mødebooking, fordi vores konsulenter forstår de tekniske detaljer.

 

Fast team af branchekendte konsulenter  

Konsulenterne i vores industriteam har i snit over 25 års erfaring fra salgs- og marketingarbejde i vidt forskellige grene af industrien: plast, metal, automatik, kompressorer, etc. Dermed kan vi nemt finde en konsulent, der forstår de tekniske detaljer i dine ydelser og produkter. Konsulenten kender sandsynligvis allerede din virksomhed, dine konkurrenterne og markedet. Dette er med til at skabe en rigtig god start, når der skal foretages segmentering, udvælges kampagneområder, opstilles ringelister osv.

 

Over 27 års erfaring med automatik

Søren Udesen er et godt eksempel på den industri-kompetence, som Valeurs konsulenter står for. Da han startede i vores industriteam i 2011, var det på baggrund af 27 år i automatikindustrien.

Den viden og knowhow, som han har opbygget gennem årene, er uundværlig i hans arbejde med at etablere kvalificerede salgsmøder for kunderne:

“Når jeg ringer ud for en kunde, er det ofte til virksomheder, som jeg kender i forvejen”, fortæller Søren Udesen. “Og hvis der bliver stillet dybdegående spørgsmål vedrørende et produkt eller en ydelse, har jeg som regel let ved at svare på det med det samme. Det skaber den nødvendige tillid og lyst til at høre mere. Kunsten ligger jo også i at finde balancen i salget: skabe interesse og sende bolden videre til den sælger, der tager sig af det efterfølgende kundemøde.”

 

Gode referencer indenfor industrien

Blandt vores mange gode kunder inden for industrien, kan vi bl.a. nævne følgende, som vi har udarbejdet cases om:

  • JOKA Packaging ApS – Gennem opsøgende salgsarbejde fik JOKA fyldt sin pipeline op med nye kundeemner i Norge og Sverige. 

  • VARO Specialmaskiner A/S – Valeur fungerede som døråbner i Tyskland, da Varo skulle teste nye markeder for to konkrete produkter.

 

Kontakt os i dag, for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at skabe ny værdi.