Partner Pack

Fra leverandørkortlægning til salgsmøder
Valeur hjalp Partner Pack med først at kortlægge markedet for genbrugstræ og senere omsætte indsatsen til værdifulde salgsmøder med nye kunder.

Én ny storkunde tjente businesscasen hjem
Indsatsen skabte både nye leverandørrelationer og salgsmøder, og én ny storkunde alene gjorde investeringen rentabel for Partner Pack.
Valeur skabte nye muligheder for Partner Pack gennem køb og salg
Hos Partner Pack fik vi den uvante rolle som købere. Og løste den så godt, at vi endte i den vante rolle, som sælgere.
I maj 2025 begyndte vi at kortlægge leverandør-situationen for emballagevirksomheden Partner Pack. Dermed repræsenterede vi virksomheden som køber. Men tre måneder senere endte vi i vores vante ekspertrolle, med at booke værdifulde salgsmøder.
Det gjorde vi så godt, at én ny storkunde i Partner Pack tjener businesscasen hjem alene, og en række virksomheder nu både er kunder i og leverandører til Partner Pack.
”Jeg er 100 procent tilfreds. Hit-raten har været høj, og samarbejdet kunne ikke være bedre. Valeur har en løsning, jeg klart vil anbefale til andre,” siger Steen Rasmussen, General Manager i Partner Pack.
Erfaring med mødebooking
Partner Pack sælger emballage i træ. Med sit eget savværk har man været first mover på emballage i genbrugstræ i stor skala, som giver produktionen et lavere CO2-aftryk og kunderne en stærkere ESG-profil.
Steen Rasmussen stod dog med et problem i foråret 2025. For han begyndte at mangle genbrugstræ til sine mange bæredygtige rammer og paller.
Men så kom han i tanke om, at han havde gode erfaringer med Valeur fra tidligere, med mødebooking. Denne gang bad han os dog om at sidde på den anden side af bordet, hvor det ikke handler om at sælge, men om at kortlægge udbudssiden og købe.
Succes avler succes
I Valeur blev vi hurtigt skarpe på Partner Packs værditilbud: ’Når Partner Pack aftager dit træ til genanvendelse, sparer du både CO2 og penge på din affaldshåndtering.’
Snart var markedet for træ-leverancer kortlagt, og genbrugstræet begyndte at rulle ind hos Partner Pack. Og den succes avlede hurtigt en anden. For nu skulle træet afsættes i form af emballage.
”Det kom til at fungere rigtig godt,” fortæller Steen Rasmussen: ”Sammen med Valeur fik vi lavet en god forretningsplan og en fokuseret kundeliste. Jeg har kunnet mærke, at Valeur er vant til at begå sig på højt niveau i de virksomheder, vi henvender os til, og salgsmøderne, de blev booket direkte i min kalender.”
Omstilling til salgsboost
I Valeur omstillede vi os til de nye USP’er: ’Med ISPM-15-certificering og brug af 80 pct. genbrugstræ kan Partner Packs kunder regne med, at kvaliteten er høj, og miljøpåvirkningen lav. Samtidig kan kunderne dokumentere deres CO2-besparelse vha. den beregning, Partner Pack laver for dem.’
”Vi fik sparket døren ind til en masse virksomheder på den måde, og i flere tilfælde fik vi etableret det ultimative samarbejde, hvor vi både køber af og sælger til den samme virksomhed. Så bliver det allermest effektivt og bæredygtigt for begge parter,” forklarer Steen Rasmussen.
Han anbefaler Valeur til andre virksomheder, der har brug for et effektivt salgs-boost.
”Helt bestemt. Det har været en overkommelig investering, og resultaterne har vist, at Valeur er en stærk salgsafdeling for os.”
Steen Rasmussen, General Manager, Partner Pack
