Valeur A/S udvider ejerkredsen

Valeur A/S udvider ejerkredsen med Operation Manager Rikke Røjgaard, der har været en del af ledelsen siden marts 2017. Rikke Røjgaards indtrædelse i ejerkredsen styrker ledelseskraften i virksomheden og er desuden endnu et proaktivt skridt i Valeurs igangværende generationsskifte.

Det er et kendt ansigt, der nu træder ind i Valeurs ejerkreds. På under halvandet år har Rikke Røjgaard styrket Valeurs løbende kundedialog, ligesom hun sammen med erfarne medarbejdere har formået at løfte virksomhedens kompetencer yderligere.

”Rikke fortjener virkelig dette medejerskab. Hun har vist sig som en yderst ambitiøs leder, som altid går forrest i bestræbelsen på at hele holdet lykkes. Hendes dedikation bidrager til, at Valeur konstant udvikler sig, og at vi bliver dygtigere til at skabe nye forretningsmuligheder for vores kunder”, siger Klaus Valeur Leffers, adm. direktør i Valeur A/S.

 

Forretningsudvikling sætter fokus på kundeoplevelsen

I marts 2017 kom Rikke til Valeur fra en stilling som salgschef i Bisnode/NN Markedsdata. Som en del af først ledelsen og nu ejerkredsen i Valeur er det Rikkes ambition at accelerere den forretningsudvikling, som har flyttet Valeur fra en klassisk telemarketing-virksomhed til et konsulenthus, der agerer som strategisk bindeled mellem virksomheder og deres markeder.

”Det er med stor glæde og en vis portions ydmyghed, at jeg nu træder ind i Valeurs stærke ejerkreds. Jeg ser et enormt potentiale i virksomheden, der er stærkt positioneret med en yderst kompetent medarbejderstab og ledelse. Med et strategisk fokus på medarbejderansvar og involvering samt performance har vi det seneste år allerede taget de første store skridt på rejsen. Det glæder jeg mig til at bygge videre på”, siger Rikke Røjgaard, Operation Manager og ny medejer hos Valeur A/S.

Opruster til generationsskifte

Ejerkredsen i Valeur består i forvejen af stifter, Karin Valeur og adm. Direktør, Klaus Valeur Leffers. Rikke Røjgaards indtrædelse i ejerkredsen er endnu et skridt på vejen i det generationsskifte, der i 2016 gjorde Klaus Valeur Leffers til hovedaktionær i den (indtil nu) familieejede virksomhed.

”Lige nu sker der rigtig meget i Valeur. Vi vækster i Danmark og er godt i gang med at etablere os på det tyske marked. Samtidig befinder vi os midt i en strategisk omstrukturering. Derfor er det helt afgørende, at vi har en velfungerende ledelse. Kombinationen af Karin Valeur, Rikke Røjgaard og mig selv har fungeret rigtig godt. Ved at konsolidere det hold i en ejerkreds tror jeg på at, vi skaber et stærkt hold – også i fremtiden. Vores diversitet og høje ambitionsniveau skaber en attraktiv platform for såvel medarbejdere som kunder og leverandører”, siger adm. direktør Klaus Valeur Leffers.

I løbet af de seneste 27 år har vi hos Valeur hjulpet vores kunder med at skabe ny vækst og adgang til deres marked gennem outsourcing af salgsopgaver. Og det vil vi blive ved med.

 

Hvordan kan vi hjælpe din virksomhed med at skabe værdi?