
Hvordan genererer du gode salgsleads?
Sådan får du de bedste leads
Kvalificeret salgsleads er et nøglebegreb indenfor telemarketing, men det kan være en svær disciplin at mestre. Du oplever måske problemer med at generere brugbare leads? Eller måske mangler du redskaberne til at få mødebookingen til at fungere?
Mange virksomheder har en formodning om at flere leads betyder mere salg. Virkeligheden er dog ofte en anden, fordi salgsprocessen er blevet mere kompleks. Når der fokuseres på at skabe et højt antal leads, vil kvaliteten ofte falde, hvilket gør et salg mindre sandsynligt.
I samarbejde med vores konsulenter, har vi samlet tre gode råd, der har til formål at forbedre jeres mødebookingproces og generere brugbare salgsleads, som fører til salg.
1. Salg kræver opbygning af relationer
Leadgenerering er ikke et begreb, som giver hurtige og tydelige resultater. Derimod kræver det en lang bearbejdningsperiode, hvor tid og vedholdenhed er alpha og omega. Det betyder, at dialog og relationsopbygning er nødvendig for at identificere det umiddelbare behov ved hvert enkelt salgslead. I sidste ende, er det menneskerne bag virksomhedens navn, som bestemmer om et salg går igennem. Derfor er det vigtigt at pleje de relationer, som kan have en indvirkning på slutresultatet. Dette aspekt gør sig gældende indenfor alle områder i telemarketingbranchen.

2. Vær en rådgiver, ikke en sælger
Vi oplever at, beslutningstageren tit vælger de salgskonsulenter, som foruden at tilbyde et uundværligt produkt, også har opbygget en god relation igennem en vedvarende dialog. Når din virksomhed fokuserer på at opbygge en relation og indtage rollen som en rådgiver, vil du opleve at dit lead rækker hånden ud, når der opstår et behov. I første omgang vil direkte salg ikke være dit primære formål. Formålet er nemlig, at blive den virksomhed, som din målgruppe henvender sig til, når der skal løses et problem indenfor dit område.
Når relationen er opbygget vil salget følge med, og du vil begynde at se resultaterne fra din indsats. Du vil opdage, at dette råd har en betydelige effekt på kvaliteten af dine salgsleads.
3. Forhold dig til kundens købsproces
Det kan være en fordel at kortlægge din egen salgsproces for at skabe en overensstemmelse med købsprocessen for potentielle kunder. Når du har en forståelse for hvert skridt i købsprocessen, kan du tilpasse din indsats til hver fase. Hver gang du har kontakt med dit salgslead, skal du tilfører en værdi, som er med til at ”skubbe” dem i retningen af et salg eller et møde.
Det betyder, at din kommunikation skal målrettes den potentielle kundes behov og specifikke position i deres købsproces. Den første dialog i mødebookingprocessen vil oftest gå ud på at identificere kundens behov, hvorefter fokus er på at skabe relevante løsninger til kundens problemer og udfordringer. Når disse to faktorer er dækket, vil du have skabt de rigtige forudsætninger for at indgå en salgsaftale.
Vores råd er derfor at fokusere på en løbende dialog, som har til formål at opbygge en tæt relation til målgruppen. Når din virksomhed bliver anset som en rådgivende enhed, vil salget ofte følge med. Det er dog en tidskrævende proces og resultaterne vil tage tid.
Har du problemer med generere de rigtige salgsleads? Kontakt Valeur for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at opbygge nogle gode relationer til potentielle kunder.