
Hvad er double opt-in?
Der er to metoder for indhentning af samtykkeerklæringer. Den ene er single opt-in og den anden er double opt-in. Men hvilken metode skal du vælge? Hvilke konsekvenser får du ved at vælge den forkerte? Og hvad med eksisterende samtykkeerklæringer?
Single Opt-In
Processen for denne metode kender de fleste, en besøgende udfylder en formular med navn og e-mail adresse, og trykker på ”subscribe”. Derefter bliver deres navn, e-mail, IP-adresse og tidspunkt for deres samtykke lagret som persondata. Single opt-in bliver ofte brugt når virksomheder ønsker at deres mailingliste får et boost i vækst.
Double Opt-In
Sammenlignet med single opt-in, så har double opt-in flere trin i processen til indsamling af samtykkeerklæringer, hvilket også betyder mere arbejde fra subskribentens side. Double opt in kræver nemlig en bekræftelse, som bliver sendt i form af mail, til subskribentens indbakke. Først efter, at subskribenten har bekræftet samtykkeerklæring, bliver den nye subskribents e-mail adresse tilføjet til din mailingliste.
Allerede nu, er det tydeligt at man får lidt mere ud af double opt-in metoden. For ikke nok med at du har nye samtykkeerklæringer fra subskribenter, men du har også en bekræftelse på, at deres e-mails, rent faktisk er deres og er i brug.
Fordele for subskribenter ved brug af double opt-in
Med double opt-in formindskes risikoen for, at nogen indtaster en anden persons e-mail adresse, uden deres tilladelse eller viden omkring det. Den forkerte adresse bliver dermed ikke indtastet automatisk på en virksomheds mailingliste. Andre gange kan besøgende indtaste e-mail adresser med tastefejl, hvilket også bliver opdaget når de indser at de ingen bekræftelsesmail får i deres indbakke.

Som subskribent er du også sikker på, at det indhold du modtager fra virksomheden, rent faktisk er noget du ønsker at læse og interagere med.
Fordele for din mailingliste og virksomhed ved brug af double opt-in
Siden det kun er personer som ønsker, at være på din mailingliste, så:
-
Bliver dit indhold mere målrettet.
-
Åbningsraten af mails stiger.
-
Færre subskribenter falder fra din mailingliste.
Sidst men ikke mindst, så har du også en veldokumenteret mailingliste uden ”beskidt” data, hvilket altid kan være fordelagtigt og nyttigt i fremtiden, hvis der skulle opstå stridigheder.
Ulemper for subskribenter og din virksomhed ved at bruge double opt-in
Den store ulempe med double-opt in er naturligvis, at en del besøgende ikke følger op på bekræftelsesmailen og dermed flytter de sig ikke fra besøgende til subskribenter. Andre gange kan bekræftelsesmailen ende i spam-indbakken, hvilket de færreste åbner regelmæssigt.
Men det er ikke nok at forberede sig på fremtidig indsamling af samtykkeerklæringer, for hvad gør du med de eksisterende personoplysninger? Mange samtykkeerklæringer er indsamlet under forskellige forhold, hvilket betyder at du sikkert sidder med ”beskidt” data, som du ikke kan drage nytte af.
Ønsker du at sikre investeringen af eksisterende samtykkeerklæringer? Kontakt os i dag, for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe din mailingliste, med double opt-in af eksisterende samtykkeerklæringer.