
Valeur sætter ”strøm” til pipeline hos Busck & Co
Svenske Busck & Co AB. har solgt elektriske motorer i knap hundrede år.
For fire år siden sad virksomhedens danske country manager Thomas Bøgh og følte, at han
havde arbejdet næsten lige så længe på at bygge sin pipeline af kunder.
”Det krævede ekstremt meget tid at analysere markedsdata og sortere i de potentielle kunder. Den tid kunne jeg have brugt bedre til at holde møder med dem, der reelt var i markedet for vores løsninger,” fortæller Thomas Bøgh.
Derfor valgte han Valeur som salgspartner. Og i dag er det Valeur, der analyserer markedet,
genererer leads og booker møder.
Vækst og awareness
Nu kan Thomas Bøgh koncentrere sig om den nederste del af salgstragten, hvor han med sin tekniske ekspertise og skræddersyede tilbud får de sidste ender til at mødes.
Han giver Valeur en stor del af æren for den vækst, den danske afdeling i Busck & Co har nydt i perioden:
”Jeg kan se resultaterne på antallet af møder, men også på det øgede kendskab, kunderne har fået til os. Det sker stadigt oftere, at kunderne selv ringer, fordi de har lært os at kende og ved, hvad vi kan.”
Han fremhæver også samarbejdet:
”Valeur har nogle rigtig kompetente folk. De er gode til at sætte sig ind i tingene og rydde tvivlsspørgsmål af vejen. Vi har en rigtig god dialog på daglig basis om, hvordan det går med salget, hvad vi kan gøre bedre, og hvordan jeg kan forberede mig på salgsmøderne.”
Aldrig set før
Thomas Bøgh har været i branchen i 15 år, men det er første gang han oplever så smidig en salgsproces og kunderejse.
”Det er meget bedre nu end før. Så Valeur-samarbejdet er kommet for at blive. Og jeg kan varmt anbefale det til andre.”
Frem over skal Valeur også supporte Busck & Co AB på virksomhedens hjemmemarked.
”Vi kører lige nu en test af markedet i Göteborg, hvor Valeur skal være med til at generere og kvalificere leads. Og så er det jo meget praktisk, at Valeur også har svensktalende salgskonsulenter,” slutter Thomas Bøgh.
Leder du efter en salgspartner, der kan hjælpe med analyser af markedet, generering af leads og bookning af møder?