Norli

Markant stigning

i månedlige salgsmøder

Hjælp til

at opnå deres mødeaktivitetsmål

Primær lead-generator for Norli

I Valeur har vi bygget en pipeline med månedlige salgsmøder med erhvervskunder til pensionsselskabet Norli – med det resultat at Norli når sine mødeaktivitetsmål.

Pensionsselskabet Norli ved om nogen, hvad tillid og sikkerhed betyder. Derfor valgte de Valeur som salgspartner, da de fik brug for nogen, der forstår sig på komplekse btb- produkter.

Efter at Norli blev solgt fra Alm. Brand-koncernen, måtte pensionsselskabet tænke i nye baner for at skaffe potentielle kunder. Valget faldt på Valeur, og det har de ikke fortrudt, fortæller Pernille Pagh, partneransvarlig i Norli:

”Vores samarbejde med Valeur har haft en væsentlig indvirkning på, at vi får afholdt det antal møder, vi har sat os for – og i dag er Valeur vores primære lead-generator. De lever fuldstændig op til det aftalte, så vi både når vores mødeaktivitetsmål og samtidig får hjulpet en masse kunder på plads med en god pensionsløsning.”

Pernille Pagh

Komplekst produkt kræver stor ekspertise

Som de eneste tilbyder Norli den tryghed, der er ved at modtage en fast pensionsydelse, som er uafhængig af udsvingene på markedet. Det er især attraktivt for de lidt ældre kunder, som snart skal på pension og gerne vil have sikkerhed for, at pengene er til rådighed.

Så da Norli så sig om efter salgspartnere i markedet, var det Valeurs særlige profil, der sprang i øjnene. I Valeur har vi nemlig mange modne og erfarne konsulenter, der forstår Norlis forretning og målgruppe.

“Vi havde behov for en partner, der forstår vores unikke og komplekse produkt, og som tager sig tid og ro til at tale med kunderne. Og det har vi fundet,” forklarer Pernille Pagh og fortsætter:

“Valeur udstråler troværdighed og grundighed, samtidig med at de evner at sparre med os om de rigtige løsninger.”

 

Pingpong og heppekor

Derfor er Pernille Pagh heller ikke sen til at anbefale Valeur til andre virksomheder i finanssektoren:

”Det vil jeg anytime. Især pga. Valeurs ordentlighed og ægte ønske om at finde løsninger. Jeg har nok til tider været besværlig, men har slet ikke følt, at jeg er blevet opfattet sådan. Jeg er altid blevet mødt med et smil. Det er enormt prisværdigt.”

Samarbejdet får flere roser med på vejen:

“Jeg har en fantastisk relation til Valeurs ledelse og konsulenter. De er virkelig nogle enere. De føles ikke som konsulenter fra et eksternt bureau, men som rigtige kolleger. Vi har den der faglige pingpong, og det er motiverende, at de hepper på os, når vi skal holde de salgsmøder, de booker til os.”

“Man kan mærke, at der er et rart arbejdsmiljø i Valeur, hvor medarbejderne hviler i dem selv og har lyst til at være der. De render ikke rundt med en facade på, men møder mig på en ligefrem måde. What you see is what you get. Det kan jeg godt lide,” slutter Pernille Pagh.

Norli er et godt eksempel på, hvordan vi skaber stærkere pipeline og relevante salgsmøder i finanssektoren. Casen viser også, hvordan en målrettet indsats kan åbne døren til de rette beslutningstagere.

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!

Tlf: 86 92 90 00
Mail: valeur@valeur.dk

Erhvervshus Sydjylland

130

bookede møder

Øget kendskab

til konsulenthuset

Mødebooking og branding i Sydjylland

Tillid og professionalisme var nøglerne til succes, da Valeur hjalp Erhvervshus Sydjylland med at booke møder til konsulenthusets forretningsudviklere og øge kendskabet til huset og dets tilbud.

Erhvervshus Sydjylland skal skabe vækst og udvikling ved at yde sparring og vejledning til det lokale erhvervsliv. Ydelserne er gratis for virksomhederne, fordi erhvervshusene i Danmark er finansieret af kommunerne..

Men når virksomhederne har travlt med den daglige drift, har de ikke altid blikket rettet ud imod den hjælp, de kan få. I Erhvervshus Sydjylland kunne man se, at der især var mange virksomheder inden for bygge og anlæg, der gik glip af værdifuld viden om alt fra digitalisering, over grøn omstilling til eksport.

Derfor besluttede huset at gøre en særlig indsats over for netop den målgruppe. Og det var her, Valeur kom ind i billedet.

Fra april til august fik Valeurs team skabt kontakt til hundredvis af virksomheder i bygge-anlægsbranchen og booket 130 møder mellem virksomhedernes ledelser og erhvervshusets forretningsudviklere.

Professionalisme

Erhvervshusets forretningsudviklingschef Kim Høi er meget tilfreds med resultaterne:

”Valeurs team har været kanondygtigt, og antallet af møder er steget betragteligt. Vi er selvfølgelig altid nødt til at spørge os selv, om vores indsatser har været omkostningerne værd, og der er svaret et klart ja.”

Han forklarer samtidig, hvorfor han valgte at allokere netop Valeur til opgaven:

”Jeg lægger utrolig meget vægt på, at det foregår professionelt. Når det handler om at udvikle virksomheders forretninger, kan vi ikke sætte en amatør-phoner på, som ikke kan forklare, hvem vi er, og hvad vi laver.”

Kim Høi

På grund af de gode resultater så Kim Høi også til Valeurs side, da der opstod behov for at nå ud til en bredere målgruppe med en undersøgelse om virksomhedernes bæredygtighed og grønne omstilling.

Samtidig med undersøgelsen sørgede teamet for at orientere de deltagende virksomheder om erhvervshusets ydelser, så kendskabsgraden voksede, og der blev booket nye møder til forretningsudviklerne.

 

Klar anbefaling

Resultater er én ting. Men det er også rart med et samarbejde, der fungerer, og som man føler sig tryg ved.

I Erhvervshus Sydjylland har man været glad for de ugentlige statusmøder og for Valeurs evne til at arbejde direkte i husets CRM-system.

”Fordi vi fik en fast samarbejdspartner, lærte vi ham godt at kende og begyndte at se ham som en af vores egne. Det har været rart med den kontinuitet og tætte dialog, samtidig med at der har været fulgt løbende op fra Valeurs ledelse,” fortæller Kim Høi.

I Valeur har vi kunnet booke møderne direkte til forretningsudviklerne gennem erhvervshusets hjemmeside. Samtidig er alle henvendelser blevet noteret i husets CRM-system, så der kan følges op på lunkne leads, og arbejdet kan styres på et detaljeret datagrundlag.

”Noteringen og rapporteringen har givet os et godt overblik, og det har sparet os for nogle ekstra arbejdsgange,” siger Kim Høi.

Vil han så kunne anbefale Valeur til andre virksomheder, der har brug for at booste deres salg eller øge deres kendskabsgrad i markedet?

“Ja, det vil jeg helt bestemt,” slutter Kim Høi.

Erhvervshus Sydjylland er et godt eksempel på, hvordan vi skaber relevante møder og værdifuld dialog i det offentlige. Casen viser også, hvordan en målrettet indsats kan styrke kontakten til de rette virksomheder og beslutningstagere.

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!

Tlf: 86 92 90 00
Mail: valeur@valeur.dk

El Recycling

54

bookede møder

90%

i konvertering

Konverteringsrate på 90 procent

Når du har et godt produkt, kan vi sikre dig en konverteringsrate på 90 procent. I løbet af et år bookede vi 54 møder for virksomheden El Recycling, og 49 af møderne blev lukket med et salg.

Virksomheden El Recycling har et godt værditilbud. Man indsamler udtjent IT-udstyr og elektronik fra virksomheder og institutioner. Det, der kan repareres og sælges, får virksomheden eller institutionen del i indtægterne fra. Det, der ikke kan bruges mere, bliver genanvendt gratis.

Hos El Recycling er man eksperter i at sparke nyt liv i elektronikken. Men man er mindre god til at afse tid til at markedsføre sig og sælge sine ydelser. Derfor valgte El Recycling at teste, om vi i Valeur kunne få sat strøm på virksomhedens pipeline.

Efter et års arbejde kan vi gøre status. Valeurs Business Development Manager har lavet 6 direkte salg og booket 54 salgsmøder, hvor af de 49 blev lukket med et salg. For salgsmøderne giver det en konverteringsrate på 90 procent.


Hurtige handler

Disse leverandørkontrakter er meget værdifulde for El Recycling, da omsætningen per kunde ligger på 10.000 – 20.000 kr. om året. Derudover kan El recycling regne med, at størstedelen af kunderne forbliver loyale i årene frem.

”Det er først og fremmest en supergod businesscase, og så har det været rart at se, hvordan Valeur er lykkedes med at få de rigtige beslutningstagere i tale og lægge møderne godt til rette.”

“Valeurs Business Development Manager har gjort det let for mig, for det har typisk kun taget et kvarter for os at lukke salgene med en leverandørkontrakt,” forklarer HR- og indkøbschef Casper Roensbech Jensen.

El Recycling

Vi lykkes sammen

Det er nemt at komme til at holde af en virksomhed som El Recycling, ikke mindst fordi næsten halvdelen af de 67 ansatte er mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som man har hjulpet ind, bl.a. seniorer, psykisk sårbare og ukrainske flygtninge.

Derudover har man en række andre gode ’selling points’. Men nogle af dem kræver en vis viden at formidle effektivt. Det handler om CO2-besparelsernes betydning for virksomhedens ESG-regnskab samt håndteringen af produkterne og dennes betydning for datasikkerheden.

Casper Roensbech Jensen lægger derfor stor vægt på, at Valeur har stillet med erfarne kræfter til opgaven:

”Valeurs Business Development Manager har personligheden og troværdigheden til at tage diskussionen med direktører, IT-folk og bæredygtighedskonsulenter. Han har en rolig stemme og behøver ikke at oversælge.”

”Han har været en god repræsentant for os, fordi han har sørget for at passe godt på vores navn. Så vi har virkelig kunnet mærke, at Valeur brænder for at lykkes sammen med os.”

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!

Tlf: 86 92 90 00
Mail: valeur@valeur.dk

OKNygaard

176

relevante salgsmøder

32%

i ordretilgang

Samarbejde styrker ordretilgangen

En stabil mødekalender og en vedvarende strøm af nye salgsmuligheder er resultatet af samarbejdet mellem salgschef Emil Utoft fra OKNygaard, en del af idverde, og Valeur.

OKNygaard, en del af Europas største anlægsgartnergruppe idverde, er kendt for deres ekspertise inden for etablering af store anlægsprojekter samt vedligeholdelse og drift af grønne områder.

I OKNygaard har man konstant fokus på at reducere klimaaftryk, øge biodiversiteten, bidrage til et bedre miljø og skabe trivsel blandt mennesker. Virksomheden værdsætter god service, faglig stolthed og komplette løsninger, og er aktiv både lokalt og landsdækkende i Danmark.

”Samarbejdet med Valeur har haft en betydelig effekt på OKNygaards salgsresultater. Ud af de seneste 176 salgsmøder er der etableret en stabil pipeline og lukket betydelige ordrer. 176 besøg har resulteret i en ordretilgang på 32%,” forklarer Emil Utoft, salgschef v. OKNygaard.

176 salgsmøder

For at fokusere mere på deres kernekompetencer som anlægsgartner og klimaentreprenør, valgte OKNygaard at outsource nogle af de opsøgende salgsaktiviteter til Valeur. Valeur har påtaget sig ansvaret for at generere en del af salgsmøderne, hvilket har skabt en stabil strøm af nye forretningsmuligheder for OKNygaard. Valeur etablerer nu 4-6 salgsmøder om ugen til udvalgte sælgere hos OKNygaard.

Dette samarbejde har haft en betydelig effekt på OKNygaards salgsresultater. Ud af de seneste 176 salgsmøder er der etableret en stabil pipeline og lukket betydelige ordrer. 176 besøg har resulteret i en ordretilgang på 32%.

Salgschef Emil Utoft værdsætter især adgangen til Valeurs live-rapportering, hvilket giver ham mulighed for at følge de resultater, Valeur skaber, så han kan have et kontinuerligt overblik over samarbejdets omkostninger målt op imod den investering, der bruges på at indgå salgsmøder. Denne gennemsigtighed og indsigt i realtid har været afgørende for at retfærdiggøre investeringerne og sikre en effektiv opfølgning på salgsmøderne.

Gør det, du er bedst til

Gennem samarbejdet med Valeur har OKNygaard formået at opretholde konstant vækst, samtidig med at medarbejderne har kunnet fokusere på at levere kvalitetsløsninger til deres kunder i hverdagen.

Samarbejdet illustrerer, hvordan outsourcing af specifikke forretningsfunktioner kan frigøre ressourcer og understøtte kerneaktiviteter i en virksomhed. Som Emil Utoft siger ”man skal gøre det, man er bedst til”.

Med deres engagement i at arbejde med bæredygtige løsninger og visionen om at skabe et grønnere og mere biodiverst Danmark, fortsætter OKNygaard med at påtage sig vigtige projekter og styrke deres position som førende anlægsgartner og klimaentreprenør i hele Danmark.

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!

Tlf: 86 92 90 00
Mail: valeur@valeur.dk

TopTeam

Valeur bygger pipeline for ingeniører

Virksomheden TopTeam forstår om nogen, hvad eksperter kan udrette. Derfor bruger TopTeam Valeur til professionel branding og mødebooking.

Hos TopTeam er man specialister, der kan håndtere alt fra avancerede ingeniøropgaver til ledelse af komplekse projekter for kunderne. Men for at nå dertil skal kunderne kende TopTeam og de rådgivende ingeniørers fagområder.

Og det kan være en svær og tidskrævende opgave, fortæller Anne Behrndtz Christensen, Marketing Manager hos TopTeam:

”I begyndelsen kørte vores Newbiz Manager rundt i landet for at fortælle kunderne om os. Vi fik afleveret en del marketing-brochurer på den måde, men aftalt for få møder.”

 

Målrettede møder

Det har ændret sig, efter at Valeur har sat en professionel Business Development Manager på sagen.

”Vi har fået vores salgstid forkortet,” siger Anne Behrndtz Christensen og forklarer:

”Nu er der booket mange møder med kunder, der på forhånd har identificeret et behov for vores ydelser. Så kan vi tage over derfra og udnytte vores faglighed i den fase, hvor den betyder mest.”

Samtidig med en møde-pipeline får TopTeam god branding med på vejen. De potentielle kunder bliver systematisk introduceret til virksomhedens TopMatch konsulentportal og dens TopAcademy udviklingsprogram, som sikrer, at teamets kompetencer altid er opdaterede.

 

Brand Awareness

”Det giver noget brand awareness og nogle gode relationer, vi kan bygge videre på, så vores potentielle kunder tænker på os, næste gang de står med nye opgaver og projekter,” siger Anne Behrndtz Christensen.

Samarbejdet med Valeur blev kickstartet med en workshop, og det bliver holdt på sporet med et ugentligt statusmøde, hvor den forgangne uges resultater bliver vendt og den kommende uges prioriteter fastlagt.

”Det har fungeret rigtig godt for os, og jeg vil bestemt anbefale Valeur til andre virksomheder,” slutter Anne Behrndtz Christensen.

 

Kontakt os, hvis du også tilbyder varer eller services, der kræver teknisk indsigt og markedskendskab. Så sætter vi dig op med en af vores modne og erfarne Business Development Managers.

 

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!

Tlf: 86 92 90 00
Mail: valeur@valeur.dk

Tysk pipeline for Prodan

226

relevante emner i målgruppen

26

relevante salgsmøder

Mødebooking efter messen

1 kunde alene

skaber positiv Business Case

Valeur har hjulpet Prodan i gang på det tyske marked med lead-generering og salgsmøder. Prodans pipeline strækker sig nu gennem det meste af Tyskland.

Randers-virksomheden Prodan A/S kan lave alt i metal og plastik til virksomheder i mange brancher, fra energisektoren over pumpe- og procesindustrien, til forsvarsindustrien, og alt sammen kvalitetssikret og miljøcertificeret.

Så hvorfor ikke kigge efter større markeder i udlandet og en samarbejdspartner, der både har erfaringen og de sproglige kompetencer til at hjælpe?

”Jeg havde selv prøvet at køre lidt rundt i Tyskland for at teste interessen, men det fungerede ikke optimalt. Derfor var jeg på udkig efter en salgspartner med et internationalt udsyn,” forklarer Heinrich Jacobsen, salgschef i Prodan.

Samarbejdet med Valeur begyndte i oktober 2022, og efter en drøftelse af Prodans strategi og kapacitet, genererede Valeur en foreløbig liste af 226 tyske industrivirksomheder med et lovende potentiale. 

”Jeg havde selv prøvet at køre lidt rundt i Tyskland for at teste interessen, men det fungerede ikke optimalt. Derfor var jeg på udkig efter en salgspartner med et internationalt udsyn,” forklarer Heinrich Jacobsen, salgschef i Prodan.

God business case

Efter otte måneder strækker Prodans pipeline sig nu fra Flensborg i nord til Gütenbach i syd.

Valeur har foreløbig sikret Prodan 26 konkrete salgsmuligheder i form af 12 salgsmøder, 4 invitationer til at afgive tilbud og 10 varme leads, der venter på den rigtige timing.

”Vi har allerede fået en kunde, som alene får businesscasen til at gå i plus, og jeg er sikker på, at den kommer til at tjene sig hjem mange gange. Derfor kan jeg klart anbefale Valeur til andre, der er på udkig efter en salgspartner i udlandet,” siger Heinrich Jacobsen.

Prodan har haft et fortrinligt samarbejde med Valeurs business development manager Sascha Mauel.

”Sascha er god til at foreslå de næste skridt, han er lydhør overfor den måde, jeg gerne vil have Prodan præsenteret på, og så er han god til at følge op over for mig og kunderne,” siger Heinrich Jacobsen.

 

”Vi har allerede fået en kunde, som alene får businesscasen til at gå i plus, og jeg er sikker på, at den kommer til at tjene sig hjem mange gange. Derfor kan jeg klart anbefale Valeur til andre, der er på udkig efter en salgspartner i udlandet,” siger Heinrich Jacobsen.

Ekspertviden om Tyskland

Sascha Mauel, der har tysk som sit modersmål, oplever, at tyskerne generelt er positivt stemt over for Danmark og danske virksomheder. 

”Danmark har generelt et positivt omdømme i Tyskland. Vi er kendt for kvalitet, godt design og en attraktiv livsstil. Og derfor er der en vis lydhørhed over for os i markedet,” forklarer han og fortsætter:

”Det kan være en udfordring, at tyske virksomheder er temmelig prisfølsomme. Men da de samtidig er kvalitetsbevidste og tænker langsigtet, kan mange danske virksomheder komme ind med et attraktivt value proposition.”

Sascha Mauel giver et par tips med på vejen til danske virksomheder, der overvejer at gå ind på det tyske marked:

”I salgsprocessen handler det om at vise respekt for alle parter. Når vi retter henvendelse til beslutningstagere i de tyske virksomheder, laver vi samtidig branding. Det gælder om at etablere salgsmøder, men samtidig plejer vi jo virksomhedens image.

Derfor er vi bevidste om, at Tyskland stadig har et mere formelt og hierarkisk erhvervsmiljø, hvor man bør træde varsomt og overholde de sociale koder.”

 

Ledelse af salgsmøder

Selv om det er blevet bedre, har mindre tyske virksomheder sjældent engelskkundskaber på forhandlingsniveau.

Prodan har selv sprogkompetencerne til at lede sine salgsmøder i Tyskland. Men hvis du sidder med et ønske om at teste det tyske marked, kan Valeur også tilbyde dig at sidde med hele vejen og lede dine salgsmøder eller assistere dig under dem. 

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!

Tlf: 86 92 90 00
Mail: valeur@valeur.dk

Fakta om Valeur-samarbejdet 2022

40

møder booket

70-75 procent

af møderne ender i tilbudsgivning

Mødebooking efter messen

30 procent

af disse konverteret til salg

Valeur finder vores potentielle kunder – så vi kan fokusere på at lande dem

Anker Ventilation er en ung virksomhed, der leverer og servicerer ventilationsanlæg til industrien. De færreste af virksomhedens potentielle kunder har behovet for et nyt anlæg her og nu, og derfor går vejen til en fuld ordrebog typisk ad andre veje – så som service og reparation af eksisterende anlæg for nye kunder.

De nye kunder kommer blandt andet via en lang, varm pipeline af leads, som Valeur indhenter og kvalificerer for Anker Ventilation.

Gøre det, vi er gode til

Anker Ventilation har under fem år på bagen og lever af at give virksomheder god, sund luft. Størstedelen af opgaverne handler om procesventilation, som er ventilation og udsugning på steder, hvor der er akut brug for det – eksempelvis i produktionen. Virksomheden leverer dog også komfortventilation til eksempelvis kontorbyggerier, så viften af potentielle kunder er bred.

Virksomheden fokuserer typisk på den type opgaver, de helt store udbydere ikke vil have.

”Det er sjovere med de opgaver, der ligger under en million, for så kan vi fokusere på dét, vi er gode til – i stedet for komplekse udbud,” fortæller salgschef Jens Erik Jensen.

”Det er lidt det samme med mødebookingen. Ved at Valeur laver det hårde benarbejde og sparker dørene ind til potentielle kunder, kan jeg bruge min tid langt bedre på dét, jeg har forstand på. Nemlig at lande kunderne.”

En skarp, fleksibel partner

Anker Ventilations salgsstrategi betyder, at virksomheden har brug for en lang pipeline af varme leads, for der går ofte 1,5-2 år fra første kontakt til første ordre. Derfor er mødebooking en vigtig del af strategien i forhold til at skaffe nye kunder, og Valeur var et oplagt valg for Jens Erik Jensen.

Anker Ventilation har en fast Valeur-medarbejder tilknyttet, og medarbejderen hjælper også virksomheden med at finde vej til kontaktpersoner hos de potentielle kunder, Jens Erik Jensen selv har udvalgt.

Jeg har arbejdet med Valeur i forbindelse med to andre virksomheder, jeg har været i tidligere, og jeg har kun gode erfaringer. Derfor var jeg ikke i tvivl, da vi stod og skulle have lidt fart i salgsprocessen,” fortæller salgschef Jens Erik Jensen.

”Vi en rigtig god dialog med vores mand i Valeur, og han kommer altid med gode emner og input til mig. Det er naturligvis vigtigt, at der er kvalitet i det, vi får fra ham – og vi må bare konstatere, at det er der,” fortæller Jens Erik Jensen og tilføjer:

”Jeg giver ham endda nogle lidt vanskelige vilkår i forhold til min kalender, og det leverer han rigtig fint på. Jeg kan også sætte samarbejdet på pause, hvis min kalender er ved at blive for fuld, og den fleksibilitet betyder naturligvis meget for en virksomhed som vores.”

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!

Tlf: 86 92 90 00
Mail: valeur@valeur.dk

Valeur sætter ”strøm” til pipeline hos Busck & Co

Svenske Busck & Co AB. har solgt elektriske motorer i knap hundrede år.

For fire år siden sad virksomhedens danske country manager Thomas Bøgh og følte, at han
havde arbejdet næsten lige så længe på at bygge sin pipeline af kunder.

”Det krævede ekstremt meget tid at analysere markedsdata og sortere i de potentielle kunder. Den tid kunne jeg have brugt bedre til at holde møder med dem, der reelt var i markedet for vores løsninger,” fortæller Thomas Bøgh.

Derfor valgte han Valeur som salgspartner. Og i dag er det Valeur, der analyserer markedet,
genererer leads og booker møder.

 

Vækst og awareness

Nu kan Thomas Bøgh koncentrere sig om den nederste del af salgstragten, hvor han med sin tekniske ekspertise og skræddersyede tilbud får de sidste ender til at mødes.

Han giver Valeur en stor del af æren for den vækst, den danske afdeling i Busck & Co har nydt i perioden:

”Jeg kan se resultaterne på antallet af møder, men også på det øgede kendskab, kunderne har fået til os. Det sker stadigt oftere, at kunderne selv ringer, fordi de har lært os at kende og ved, hvad vi kan.”

Han fremhæver også samarbejdet:

”Valeur har nogle rigtig kompetente folk. De er gode til at sætte sig ind i tingene og rydde tvivlsspørgsmål af vejen. Vi har en rigtig god dialog på daglig basis om, hvordan det går med salget, hvad vi kan gøre bedre, og hvordan jeg kan forberede mig på salgsmøderne.”

 

Aldrig set før

Thomas Bøgh har været i branchen i 15 år, men det er første gang han oplever så smidig en salgsproces og kunderejse.

”Det er meget bedre nu end før. Så Valeur-samarbejdet er kommet for at blive. Og jeg kan varmt anbefale det til andre.”

Frem over skal Valeur også supporte Busck & Co AB på virksomhedens hjemmemarked.

”Vi kører lige nu en test af markedet i Göteborg, hvor Valeur skal være med til at generere og kvalificere leads. Og så er det jo meget praktisk, at Valeur også har svensktalende salgskonsulenter,” slutter Thomas Bøgh.

Leder du efter en salgspartner, der kan hjælpe med analyser af markedet, generering af leads og bookning af møder?

Sætter Clevertrack på fasttrack

Clevertrack er en software-virksomhed, der hjælper andre virksomheder med at få det maksimale ud af deres hardware. Og med hardware mener vi hardware: bilparker og tunge entreprenørmaskiner!

Clevertrack vil være Nordens førende udvikler af software, der sætter virksomheder i stand til at udnytte deres vogn- og maskinparker effektivt. 

Men først skal Clevertrack have tracktion på det danske marked. Og det har Valeur hjulpet med, dels med markedsanalyser, dels med salgssupport.

”Vi havde brug for at kortlægge behovet i markedet, så vi kunne få en bredere evidens for målgruppens kernebehov.” fortæller stifter Mike Bonet Clar.

 

Sparer tid og penge

Det system, Clevertrack har udviklet, er med til at allokere maskinerne smartest muligt til opgaverne og begrænse ressourcespildet imens. Gennem tracking, datalæsning og analyse sparer Clevertrack kunderne både for tid og penge.

Og nogenlunde sådan har Valeur også løst opgaven for Clevertrack: Ved hjælp af data om målgruppen og analyser af dens behov, har Valeur sat Clevertrack i stand til ramme mere præcist i markedet.

”Analyserne har hjulpet os med at skabe et bedre product market fit, og som startup-virksomhed er det vigtigt for os at opnå det så hurtigt som muligt,” bekræfter Mike Bonet Clar.

 

Klar anbefaling

Samtidig har Valeur været med til at sætte Clevertrack på et fasttrack til vækst ved at bygge en stærkere salgs-pipeline i entreprenørbranchen.

”Så alt i alt har vi fået et boost på vores danske marked,” fortæller Mike Bonet Clar.

Derfor tøver han heller ikke med at anbefale Valeur til andre virksomheder, der gerne vil have bedre indsigt i markeder og målgrupper:

”Valeur har været en top-professionel partner i processen, og vi har haft en tæt løbende dialog hele vejen. Vi er rigtig glade for resultaterne af markedsanalysen og salgs-supporten og føler os nu bedre rustet til at tage de næste skridt på vores vækstrejse,” slutter Mike Bonet Clar.

Har din virksomhed leads der venter på opfølgning? Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med leadopfølgning og flere møder i kalenderen. 

Pingo Documents

Lukker gabet og åbner markedet

Der kan være et stort gab imellem salg og marketing. I Valeur har vi hjulpet med at lukke det for Pingo Documents. Og vi kan gøre det samme for dig.

Selv om du har et godt produkt, og kunderne belønner dig for det med masser af leads, kan der være et stykke vej endnu til egentlige salg.

Måske leverer du en innovativ service, som kunderne lige skal vænne sig til. Måske er der nogle flere stationer på kunderejsen, som du skal være opmærksom på.

I Valeur hjælper vi Pingo Documents, Danmarks nye online-samling af juridiske dokumenter, med at omsætte deres leads til betalende abonnenter.

”I dag kan jeg se, at vi får langt flere demovisninger i kalenderen, og at langt flere af dem fører til et salg. Derfor vil jeg klart kunne anbefale Valeur til andre, der står med lignende udfordringer,” siger Niels Grove Jensen, Advokat & Partner fra Pingo Documents.

 

Udfordringen og løsningen

Hos Pingo Documents er man lykkedes fint med at indsamle sine online marketing leads. Men potentialet for at konvertere disse leads til demonstrationer og samtidig lukke nogle salg er ikke blevet forløst.

Derfor hjælper vi Pingo Documents med at sætte opfølgningen på deres digitale leads i system. Det gør vi ved at:

 

– Booke demo’er

– Skabe indsigt i behovs- og købsprocessen hos leads’ene 

– Ordne leads’ene i en struktureret pipeline

– Eliminere kundernes tvivlsspørgsmål

– Skabe kontakt til den rigtige beslutningstager, hvis materialet er blevet downloadet af en medarbejder længere nede i organisationen

– Skabe yderligere interesse for at sætte sig dybere ind i det downloadede materiale 

 

Vi begyndte samarbejdet med at følge op på de leads, Pingo Documents selv havde genereret. Men vi har nu udvidet målgruppen, så vi også går aktivt ud og kontakter advokater og virksomheder, som har potentiale til at blive kunder. Også selv om disse virksomheder endnu ikke har opdaget Pingo Documents eller reageret på deres online markedsføring. 

Dermed hjælper vi Pingo med at skabe sammenhæng mellem salg og marketing, så gabet bliver lukket, og Pingo får meget mere ud af sin digitale investering.

 

Flotte resultater

Valeurs erfarne konsulenter er vant til at sætte sig ind i nye og ganske komplicerede produkter, og de er ikke bange for at tage telefonen og sørge for, at der kommer en aftale i bogen. Det kan man mærke hos Pingo Documents:

”Her i opstartsfasen er det vigtigt, at vi vokser støt, så vi kan se en sund forretning i horisonten og fortsætte driften i vished om, at vi nok skal nå derhen inden for en overskuelig tid. Den tryghed sidder vi med nu, og det skyldes i høj grad den indsats, Valeur har ydet for os, ” forklarer Niels Grove Jensen

Advokat & Partner

Kontakt os, hvis du gerne vil høre vores forslag til, hvordan vi kan arbejde sammen om at konvertere netop dine leads.

 

Om Pingo Documents

Pingo Documents er Danmarks nye intelligente paradigmesamling for advokater og jurister.

Med Pingo Documents får du ubegrænset online-adgang til altid opdaterede juridiske dokumenter og intelligente spørgerammer inden for alle væsentlige faglige områder for advokater og jurister.

Dokumenter og spørgerammer er udarbejdet og kvalitetssikret af et redaktørnetværk udvalgt blandt landets dygtigste specialister.

Hvert fagområde følges tæt og ny lovgivning, afgørende domme eller ændrede aftalemønstrer indarbejdes løbende i dokumenter.

Har din virksomhed leads der venter på opfølgning? Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med leadopfølgning og flere møder i kalenderen.