Fakta om Valeur-samarbejdet 2022

40

møder booket

70-75 procent

af møderne ender i tilbudsgivning

Mødebooking efter messen

30 procent

af disse konverteret til salg

Valeur finder vores potentielle kunder – så vi kan fokusere på at lande dem

Anker Ventilation er en ung virksomhed, der leverer og servicerer ventilationsanlæg til industrien. De færreste af virksomhedens potentielle kunder har behovet for et nyt anlæg her og nu, og derfor går vejen til en fuld ordrebog typisk ad andre veje – så som service og reparation af eksisterende anlæg for nye kunder.

De nye kunder kommer blandt andet via en lang, varm pipeline af leads, som Valeur indhenter og kvalificerer for Anker Ventilation.

Gøre det, vi er gode til

Anker Ventilation har under fem år på bagen og lever af at give virksomheder god, sund luft. Størstedelen af opgaverne handler om procesventilation, som er ventilation og udsugning på steder, hvor der er akut brug for det – eksempelvis i produktionen. Virksomheden leverer dog også komfortventilation til eksempelvis kontorbyggerier, så viften af potentielle kunder er bred.

Virksomheden fokuserer typisk på den type opgaver, de helt store udbydere ikke vil have.

”Det er sjovere med de opgaver, der ligger under en million, for så kan vi fokusere på dét, vi er gode til – i stedet for komplekse udbud,” fortæller salgschef Jens Erik Jensen.

”Det er lidt det samme med mødebookingen. Ved at Valeur laver det hårde benarbejde og sparker dørene ind til potentielle kunder, kan jeg bruge min tid langt bedre på dét, jeg har forstand på. Nemlig at lande kunderne.”

En skarp, fleksibel partner

Anker Ventilations salgsstrategi betyder, at virksomheden har brug for en lang pipeline af varme leads, for der går ofte 1,5-2 år fra første kontakt til første ordre. Derfor er mødebooking en vigtig del af strategien i forhold til at skaffe nye kunder, og Valeur var et oplagt valg for Jens Erik Jensen.

Anker Ventilation har en fast Valeur-medarbejder tilknyttet, og medarbejderen hjælper også virksomheden med at finde vej til kontaktpersoner hos de potentielle kunder, Jens Erik Jensen selv har udvalgt.

Jeg har arbejdet med Valeur i forbindelse med to andre virksomheder, jeg har været i tidligere, og jeg har kun gode erfaringer. Derfor var jeg ikke i tvivl, da vi stod og skulle have lidt fart i salgsprocessen,” fortæller salgschef Jens Erik Jensen.

”Vi en rigtig god dialog med vores mand i Valeur, og han kommer altid med gode emner og input til mig. Det er naturligvis vigtigt, at der er kvalitet i det, vi får fra ham – og vi må bare konstatere, at det er der,” fortæller Jens Erik Jensen og tilføjer:

”Jeg giver ham endda nogle lidt vanskelige vilkår i forhold til min kalender, og det leverer han rigtig fint på. Jeg kan også sætte samarbejdet på pause, hvis min kalender er ved at blive for fuld, og den fleksibilitet betyder naturligvis meget for en virksomhed som vores.”

Mangler du også en skarp salgspartner til benarbejdet?