NRGreen
Stærkt partnerskab
Fra målgruppekontakt til varme leads siden 2017
Kvalitet over kvantitet
Valeurs møder gav NRGreen rekordregnskab
Grønne møder giver sorte tal
Valeur har lavet meget af benarbejdet bag NRGreens rekordregnskab for 2024. NRGreen er et studie i, hvordan salgsmøder af høj kvalitet rammer bundlinjen.
NRGreen er en solstrålehistorie. Både når man kigger op efter den energi, virksomheden høster, og når man kigger ned på bundlinjen.
NRGreen, der leverer fikse og færdige solcelleanlæg til andre virksomheder, landede et rekordregnskab for 2024.
Partner samt salgs- og marketingchef i NRGreen Simon Borbiconi er ikke sen til at dele æren med Valeur, der har lavet mødebooking for NRGreen siden 2017.
“Valeur har været en hjørnesten i det fundament, vi har bygget vores succes på. Vi er lykkedes med at få tag i målgruppen, og det er i høj grad Valeurs fortjeneste,” siger han.
Møder, der kan lukkes
Valeur har leveret i hundredevis af møder igennem årene. Men det vigtigste har alle dage været kvaliteten af møderne.
Det handler om at respektere travle virksomhedslederes tid – på begge sider af bordet – ved at ringe til de rigtige og booke de møder, som rent faktisk kan lukkes med et salg.
Virker en potentiel kunde ikke moden til at købe endnu, venter Valeur gerne i flere måneder, mens man bearbejder markedet og bygger videre på relationen.
Det har de kunnet mærke hos NRGreen:
“Jeg kan egentlig bare åbne for min pipeline af varme leads og sætte mig til rette i stolen. Så ved jeg, at der venter mig et kvalitetsmøde, hvor deltagerne har ønsket, behovet og den finansielle styrke til at blive kunder hos os,” fortæller Simon Borbiconi.
Det gør selvfølgelig arbejdet lettere, at NRGreen har et rigtig godt værditilbud til btb-kunderne: Turn-key solcelleanlæg komplet med batteripakke, myndighedsbehandling og finansiering samt drift og vedligeholdelse.
Tillid og resultater
Men det stiller samtidig krav til Valeurs team om at have en betydelig allround-viden om produktet samt et generelt kendskab til markedet og den grønne omstilling.
”Når man er med til at sælge avanceret teknologi, der udgør en pænt stor investering for virksomhederne, skal man vide, hvad man gør, og evne at skabe tillid til kunderne. Det kan vi se af møderne og salgstallene, at Valeur lykkes med”
Valeur råder over nogle af markedets mest erfarne sælgere og mødebookere. Det er folk med længere karrierer i erhvervslivet, som har netværk og branchekendskab. De kender virksomhedernes beslutningsprocesser og taler virksomhedsledernes sprog.
“Det har vi kunnet mærke hos os, og det har vi fået stor gavn af. Derfor kan jeg varmt anbefale Valeur til andre virksomheder, der vil være sikre på, at de bliver repræsenteret professionelt og opnår resultater,” slutter Simon Borbiconi.
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S
AMU-FYN
Afkast på rekordtid
Investering betalte sig hjem på to måneder
Fuld kalender
116 møder booket med den rette målgruppe
Afkast til AMU – efter to måneder
To måneder med mødebooking. Så ”lang” tid tog det, før vores businesscase betalte sig hjem hos AMU-FYN.
For et års tid siden gik Mikal Petersen rundt på AMU-FYN og havde svært ved at prioritere sin tid. På den ene side skulle der laves noget salg. Men på den anden side var der behov for hans tilstedeværelse hos de eksisterende kunder.
”Vi havde brug for et boost, så jeg fik mere tid til at holde møder med kunderne,” forklarer Mikal Petersen, erhvervskonsulent hos AMU-FYN.
Derfor bad han Valeur sætte mødebookingen i system og generere en pipeline af lovende leads.
I løbet af foråret og efteråret blev der booket 116 møder med AMU’s vigtigste målgruppe af større fynske virksomheder.
Det var virksomheder med behov for at opkvalificere medarbejderne på alt fra konflikthåndtering over ergonomi og håndtering af arbejdsprocesser til ESG og bæredygtighed, typisk med kurser af 2-5 dages varighed for 10-20 ansatte pr. virksomhed.
Langsigtede fordele
Med mødekalenderen fuld kunne Mikal Petersen koncentrere sig om det vigtigste, at lukke salgene af AMU-kurser.
Han fremhæver også det gode samarbejde med Valeurs konsulenter:
”De var effektive, også fordi de kunne booke møderne direkte i min kalender. Forud for hvert møde fik jeg en briefing, så jeg kendte kundernes behov, f.eks. for kurser i arbejdsmiljø eller lean, og også deres eventuelle forbehold.”
”Allerede efter to måneder betalte investeringen sig hjem,” oplyser Mikal Petersen, ”så det har bestemt været en succes.”
Han noterer sig samtidig, at ”offensiven” har langsigtede fordele, fordi mødebookingen skaber en branding-effekt og bygger relationer.
”Virksomhederne kan sagtens have et generelt behov for vores AMU-kurser og uddannelser. Men ikke nødvendigvis lige når vi ringer. Derfor skal vi ofte så nogle frø, som vi kan høste frugterne af senere.”
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S
Det Nordjyske Mediehus
Markant stigning
i månedlige salgsmøder
Hjælp til
at opnå deres mødeaktivitetsmål
Gode resultater, der bliver bedre og bedre
En målopfyldelse, der bare bliver flottere og flottere. Vores arbejde for Det Nordjyske Mediehus viser, at det rigtige team med den rigtige indstilling performer bedre og bedre, så din mødekalender bliver hurtigere og hurtigere fuld.
Det Nordjyske Mediehus har et skræddersyet produktet til lokale erhvervsdrivende: Vigeur – viden til vækst.
Med Vigeur tilbyder man nyheder om og til målgruppen samt spændende events og networking. Men for at kunne booke et salgsmøde kræver det ofte en længere præsentation af produktet, som mediehusets egne sælgere havde svært ved at finde tid til.
Derfor ledte man efter en partner til opgaven. Der var flere om buddet. Også nogle, der var billige. Men for Christine Nielsen, salgschef hos Det Nordjyske Mediehus, var det vigtigste at have det rigtige team til opgaven:
”Valeurs konsulenter har erfaringen med målgruppen. De har respekt for travle erhvervslederes tid, og de taler deres sprog. Derfor vinder de både kundernes tillid og vores tillid.”
Skyder ”over” målet
Samarbejdet med Valeurs erfarne team har da også givet resultater. Resultater, der er blevet stadigt bedre over tid.
Oprindeligt var der en ambitiøs målsætning for indsatsen, hvor der blev lagt vægt på effektiv mødebooking. Efter en intensiv indsats med mange hundrede arbejdstimer og tusindvis af opkald er det faktisk lykkedes at forbedre målopnåelsen markant, så den ligger stabilt over det aftalte.
Den positive udvikling skyldes både Valeurs kultur for videndeling og excellence samt et tillidsfuldt og udviklingsorienteret samarbejde med Det Nordjyske Mediehus.
Kig i maskinrummet
Valeurs konsulenter søgte hele tiden at optimere dialogen med kunderne og dele det, der virkede, med hinanden.
De små justeringer kunne – for at give et lille indblik i maskinrummet – være sådan noget som at minde en direktør, der allerede havde sit eget avisabonnement og sit eget ledernetværk om, at Vigeur også har værdi for andre profiler i virksomheden.
Med fire årlige netværksmøder og temaer om alt fra ESG og grøn omstilling over fastholdelse af medarbejdere til AI og cybersikkerhed er der nemlig også vitaminer i Vigeur for økonomichefer, HR-chefer og IT-chefer.
Feedback og forædling
Christine Nielsen fremhæver også en række andre fordele ved samarbejdet:
”På mit dashboard kan jeg sidde og følge med i al den marketing og mødebooking, der bliver lavet. Inden møderne bliver vi spillet gode, når kunderne bliver overdraget grundigt til os, med alt hvad der er værd at vide om den forudgående dialog.”
”Det har også været værdifuldt at blive udfordret lidt på vores værditilbud. Vi bliver løbende briefet af Valeurs konsulenter om, hvordan Vigeur bliver modtaget af målgruppen. Ud fra det kan vi så justere vores strategi og forædle vores produkt.”
”Endelig må vi ikke glemme den branding, vi får, når vores virksomhed og vores produkter bliver præsenteret af nogen, der repræsenterer os ordentligt. Den kan gavne vores salg og omdømme på længere sigt,” forklarer hun.
Klar anbefaling
De mange møder og det effektive samarbejde gør det nemt for Christine Nielsen at anbefale Valeur til andre B2B virksomheder:
”Samarbejdet med Valeur har fungeret mega-godt. Vi er rigtig glade for resultaterne og den feedback, vi har fået fra kunderne. Så nu ved jeg, hvem man skal ringe til, når der skal bookes salgsmøder i kalenderen. Jeg føler mig helt tryg ved Valeur og det team, som har arbejdet for os.”
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S
Norli
Markant stigning
i månedlige salgsmøder
Hjælp til
at opnå deres mødeaktivitetsmål
Primær lead-generator for Norli
I Valeur har vi bygget en pipeline med månedlige salgsmøder med erhvervskunder til pensionsselskabet Norli – med det resultat at Norli når sine mødeaktivitetsmål.
Pensionsselskabet Norli ved om nogen, hvad tillid og sikkerhed betyder. Derfor valgte de Valeur som salgspartner, da de fik brug for nogen, der forstår sig på komplekse btb- produkter.
Efter at Norli blev solgt fra Alm. Brand-koncernen, måtte pensionsselskabet tænke i nye baner for at skaffe potentielle kunder. Valget faldt på Valeur, og det har de ikke fortrudt, fortæller Pernille Pagh, partneransvarlig i Norli:
”Vores samarbejde med Valeur har haft en væsentlig indvirkning på, at vi får afholdt det antal møder, vi har sat os for – og i dag er Valeur vores primære lead-generator. De lever fuldstændig op til det aftalte, så vi både når vores mødeaktivitetsmål og samtidig får hjulpet en masse kunder på plads med en god pensionsløsning.”
Komplekst produkt kræver stor ekspertise
Som de eneste tilbyder Norli den tryghed, der er ved at modtage en fast pensionsydelse, som er uafhængig af udsvingene på markedet. Det er især attraktivt for de lidt ældre kunder, som snart skal på pension og gerne vil have sikkerhed for, at pengene er til rådighed.
Så da Norli så sig om efter salgspartnere i markedet, var det Valeurs særlige profil, der sprang i øjnene. I Valeur har vi nemlig mange modne og erfarne konsulenter, der forstår Norlis forretning og målgruppe.
“Vi havde behov for en partner, der forstår vores unikke og komplekse produkt, og som tager sig tid og ro til at tale med kunderne. Og det har vi fundet,” forklarer Pernille Pagh og fortsætter:
“Valeur udstråler troværdighed og grundighed, samtidig med at de evner at sparre med os om de rigtige løsninger.”
Pingpong og heppekor
Derfor er Pernille Pagh heller ikke sen til at anbefale Valeur til andre virksomheder i finanssektoren:
”Det vil jeg anytime. Især pga. Valeurs ordentlighed og ægte ønske om at finde løsninger. Jeg har nok til tider været besværlig, men har slet ikke følt, at jeg er blevet opfattet sådan. Jeg er altid blevet mødt med et smil. Det er enormt prisværdigt.”
Samarbejdet får flere roser med på vejen:
“Jeg har en fantastisk relation til Valeurs ledelse og konsulenter. De er virkelig nogle enere. De føles ikke som konsulenter fra et eksternt bureau, men som rigtige kolleger. Vi har den der faglige pingpong, og det er motiverende, at de hepper på os, når vi skal holde de salgsmøder, de booker til os.”
“Man kan mærke, at der er et rart arbejdsmiljø i Valeur, hvor medarbejderne hviler i dem selv og har lyst til at være der. De render ikke rundt med en facade på, men møder mig på en ligefrem måde. What you see is what you get. Det kan jeg godt lide,” slutter Pernille Pagh.
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S
Erhvervshus Sydjylland
130
bookede møder
Øget kendskab
til konsulenthuset
Mødebooking og branding i Sydjylland
Tillid og professionalisme var nøglerne til succes, da Valeur hjalp Erhvervshus Sydjylland med at booke møder til konsulenthusets forretningsudviklere og øge kendskabet til huset og dets tilbud.
Erhvervshus Sydjylland skal skabe vækst og udvikling ved at yde sparring og vejledning til det lokale erhvervsliv. Ydelserne er gratis for virksomhederne, fordi erhvervshusene i Danmark er finansieret af kommunerne..
Men når virksomhederne har travlt med den daglige drift, har de ikke altid blikket rettet ud imod den hjælp, de kan få. I Erhvervshus Sydjylland kunne man se, at der især var mange virksomheder inden for bygge og anlæg, der gik glip af værdifuld viden om alt fra digitalisering, over grøn omstilling til eksport.
Derfor besluttede huset at gøre en særlig indsats over for netop den målgruppe. Og det var her, Valeur kom ind i billedet.
Fra april til august fik Valeurs team skabt kontakt til hundredvis af virksomheder i bygge-anlægsbranchen og booket 130 møder mellem virksomhedernes ledelser og erhvervshusets forretningsudviklere.
Professionalisme
Erhvervshusets forretningsudviklingschef Kim Høi er meget tilfreds med resultaterne:
”Valeurs team har været kanondygtigt, og antallet af møder er steget betragteligt. Vi er selvfølgelig altid nødt til at spørge os selv, om vores indsatser har været omkostningerne værd, og der er svaret et klart ja.”
Han forklarer samtidig, hvorfor han valgte at allokere netop Valeur til opgaven:
”Jeg lægger utrolig meget vægt på, at det foregår professionelt. Når det handler om at udvikle virksomheders forretninger, kan vi ikke sætte en amatør-phoner på, som ikke kan forklare, hvem vi er, og hvad vi laver.”
På grund af de gode resultater så Kim Høi også til Valeurs side, da der opstod behov for at nå ud til en bredere målgruppe med en undersøgelse om virksomhedernes bæredygtighed og grønne omstilling.
Samtidig med undersøgelsen sørgede teamet for at orientere de deltagende virksomheder om erhvervshusets ydelser, så kendskabsgraden voksede, og der blev booket nye møder til forretningsudviklerne.
Klar anbefaling
Resultater er én ting. Men det er også rart med et samarbejde, der fungerer, og som man føler sig tryg ved.
I Erhvervshus Sydjylland har man været glad for de ugentlige statusmøder og for Valeurs evne til at arbejde direkte i husets CRM-system.
”Fordi vi fik en fast samarbejdspartner, lærte vi ham godt at kende og begyndte at se ham som en af vores egne. Det har været rart med den kontinuitet og tætte dialog, samtidig med at der har været fulgt løbende op fra Valeurs ledelse,” fortæller Kim Høi.
I Valeur har vi kunnet booke møderne direkte til forretningsudviklerne gennem erhvervshusets hjemmeside. Samtidig er alle henvendelser blevet noteret i husets CRM-system, så der kan følges op på lunkne leads, og arbejdet kan styres på et detaljeret datagrundlag.
”Noteringen og rapporteringen har givet os et godt overblik, og det har sparet os for nogle ekstra arbejdsgange,” siger Kim Høi.
Vil han så kunne anbefale Valeur til andre virksomheder, der har brug for at booste deres salg eller øge deres kendskabsgrad i markedet?
“Ja, det vil jeg helt bestemt,” slutter Kim Høi.
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S
El Recycling
54
bookede møder
90%
i konvertering
Konverteringsrate på 90 procent
Når du har et godt produkt, kan vi sikre dig en konverteringsrate på 90 procent. I løbet af et år bookede vi 54 møder for virksomheden El Recycling, og 49 af møderne blev lukket med et salg.
Virksomheden El Recycling har et godt værditilbud. Man indsamler udtjent IT-udstyr og elektronik fra virksomheder og institutioner. Det, der kan repareres og sælges, får virksomheden eller institutionen del i indtægterne fra. Det, der ikke kan bruges mere, bliver genanvendt gratis.
Hos El Recycling er man eksperter i at sparke nyt liv i elektronikken. Men man er mindre god til at afse tid til at markedsføre sig og sælge sine ydelser. Derfor valgte El Recycling at teste, om vi i Valeur kunne få sat strøm på virksomhedens pipeline.
Efter et års arbejde kan vi gøre status. Valeurs Business Development Manager har lavet 6 direkte salg og booket 54 salgsmøder, hvor af de 49 blev lukket med et salg. For salgsmøderne giver det en konverteringsrate på 90 procent.
Hurtige handler
Disse leverandørkontrakter er meget værdifulde for El Recycling, da omsætningen per kunde ligger på 10.000 – 20.000 kr. om året. Derudover kan El recycling regne med, at størstedelen af kunderne forbliver loyale i årene frem.
”Det er først og fremmest en supergod businesscase, og så har det været rart at se, hvordan Valeur er lykkedes med at få de rigtige beslutningstagere i tale og lægge møderne godt til rette.”
“Valeurs Business Development Manager har gjort det let for mig, for det har typisk kun taget et kvarter for os at lukke salgene med en leverandørkontrakt,” forklarer HR- og indkøbschef Casper Roensbech Jensen.
Vi lykkes sammen
Det er nemt at komme til at holde af en virksomhed som El Recycling, ikke mindst fordi næsten halvdelen af de 67 ansatte er mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som man har hjulpet ind, bl.a. seniorer, psykisk sårbare og ukrainske flygtninge.
Derudover har man en række andre gode ’selling points’. Men nogle af dem kræver en vis viden at formidle effektivt. Det handler om CO2-besparelsernes betydning for virksomhedens ESG-regnskab samt håndteringen af produkterne og dennes betydning for datasikkerheden.
Casper Roensbech Jensen lægger derfor stor vægt på, at Valeur har stillet med erfarne kræfter til opgaven:
”Valeurs Business Development Manager har personligheden og troværdigheden til at tage diskussionen med direktører, IT-folk og bæredygtighedskonsulenter. Han har en rolig stemme og behøver ikke at oversælge.”
”Han har været en god repræsentant for os, fordi han har sørget for at passe godt på vores navn. Så vi har virkelig kunnet mærke, at Valeur brænder for at lykkes sammen med os.”
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S
OKNygaard
176
relevante salgsmøder
32%
i ordretilgang
Samarbejde styrker ordretilgangen
En stabil mødekalender og en vedvarende strøm af nye salgsmuligheder er resultatet af samarbejdet mellem salgschef Emil Utoft fra OKNygaard, en del af idverde, og Valeur.
OKNygaard, en del af Europas største anlægsgartnergruppe idverde, er kendt for deres ekspertise inden for etablering af store anlægsprojekter samt vedligeholdelse og drift af grønne områder.
I OKNygaard har man konstant fokus på at reducere klimaaftryk, øge biodiversiteten, bidrage til et bedre miljø og skabe trivsel blandt mennesker. Virksomheden værdsætter god service, faglig stolthed og komplette løsninger, og er aktiv både lokalt og landsdækkende i Danmark.
”Samarbejdet med Valeur har haft en betydelig effekt på OKNygaards salgsresultater. Ud af de seneste 176 salgsmøder er der etableret en stabil pipeline og lukket betydelige ordrer. 176 besøg har resulteret i en ordretilgang på 32%,” forklarer Emil Utoft, salgschef v. OKNygaard.
176 salgsmøder
For at fokusere mere på deres kernekompetencer som anlægsgartner og klimaentreprenør, valgte OKNygaard at outsource nogle af de opsøgende salgsaktiviteter til Valeur. Valeur har påtaget sig ansvaret for at generere en del af salgsmøderne, hvilket har skabt en stabil strøm af nye forretningsmuligheder for OKNygaard. Valeur etablerer nu 4-6 salgsmøder om ugen til udvalgte sælgere hos OKNygaard.
Dette samarbejde har haft en betydelig effekt på OKNygaards salgsresultater. Ud af de seneste 176 salgsmøder er der etableret en stabil pipeline og lukket betydelige ordrer. 176 besøg har resulteret i en ordretilgang på 32%.
Salgschef Emil Utoft værdsætter især adgangen til Valeurs live-rapportering, hvilket giver ham mulighed for at følge de resultater, Valeur skaber, så han kan have et kontinuerligt overblik over samarbejdets omkostninger målt op imod den investering, der bruges på at indgå salgsmøder. Denne gennemsigtighed og indsigt i realtid har været afgørende for at retfærdiggøre investeringerne og sikre en effektiv opfølgning på salgsmøderne.
Gør det, du er bedst til
Gennem samarbejdet med Valeur har OKNygaard formået at opretholde konstant vækst, samtidig med at medarbejderne har kunnet fokusere på at levere kvalitetsløsninger til deres kunder i hverdagen.
Samarbejdet illustrerer, hvordan outsourcing af specifikke forretningsfunktioner kan frigøre ressourcer og understøtte kerneaktiviteter i en virksomhed. Som Emil Utoft siger ”man skal gøre det, man er bedst til”.
Med deres engagement i at arbejde med bæredygtige løsninger og visionen om at skabe et grønnere og mere biodiverst Danmark, fortsætter OKNygaard med at påtage sig vigtige projekter og styrke deres position som førende anlægsgartner og klimaentreprenør i hele Danmark.
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S
TopTeam
Valeur bygger pipeline for ingeniører
Virksomheden TopTeam forstår om nogen, hvad eksperter kan udrette. Derfor bruger TopTeam Valeur til professionel branding og mødebooking.
Hos TopTeam er man specialister, der kan håndtere alt fra avancerede ingeniøropgaver til ledelse af komplekse projekter for kunderne. Men for at nå dertil skal kunderne kende TopTeam og de rådgivende ingeniørers fagområder.
Og det kan være en svær og tidskrævende opgave, fortæller Anne Behrndtz Christensen, Marketing Manager hos TopTeam:
”I begyndelsen kørte vores Newbiz Manager rundt i landet for at fortælle kunderne om os. Vi fik afleveret en del marketing-brochurer på den måde, men aftalt for få møder.”
Målrettede møder
Det har ændret sig, efter at Valeur har sat en professionel Business Development Manager på sagen.
”Vi har fået vores salgstid forkortet,” siger Anne Behrndtz Christensen og forklarer:
”Nu er der booket mange møder med kunder, der på forhånd har identificeret et behov for vores ydelser. Så kan vi tage over derfra og udnytte vores faglighed i den fase, hvor den betyder mest.”
Samtidig med en møde-pipeline får TopTeam god branding med på vejen. De potentielle kunder bliver systematisk introduceret til virksomhedens TopMatch konsulentportal og dens TopAcademy udviklingsprogram, som sikrer, at teamets kompetencer altid er opdaterede.
Brand Awareness
”Det giver noget brand awareness og nogle gode relationer, vi kan bygge videre på, så vores potentielle kunder tænker på os, næste gang de står med nye opgaver og projekter,” siger Anne Behrndtz Christensen.
Samarbejdet med Valeur blev kickstartet med en workshop, og det bliver holdt på sporet med et ugentligt statusmøde, hvor den forgangne uges resultater bliver vendt og den kommende uges prioriteter fastlagt.
”Det har fungeret rigtig godt for os, og jeg vil bestemt anbefale Valeur til andre virksomheder,” slutter Anne Behrndtz Christensen.
Kontakt os, hvis du også tilbyder varer eller services, der kræver teknisk indsigt og markedskendskab. Så sætter vi dig op med en af vores modne og erfarne Business Development Managers.
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S
Tysk pipeline for Prodan
226
relevante emner i målgruppen
26
relevante salgsmøder
1 kunde alene
skaber positiv Business Case
Valeur har hjulpet Prodan i gang på det tyske marked med lead-generering og salgsmøder. Prodans pipeline strækker sig nu gennem det meste af Tyskland.
Randers-virksomheden Prodan A/S kan lave alt i metal og plastik til virksomheder i mange brancher, fra energisektoren over pumpe- og procesindustrien, til forsvarsindustrien, og alt sammen kvalitetssikret og miljøcertificeret.
Så hvorfor ikke kigge efter større markeder i udlandet og en samarbejdspartner, der både har erfaringen og de sproglige kompetencer til at hjælpe?
”Jeg havde selv prøvet at køre lidt rundt i Tyskland for at teste interessen, men det fungerede ikke optimalt. Derfor var jeg på udkig efter en salgspartner med et internationalt udsyn,” forklarer Heinrich Jacobsen, salgschef i Prodan.
Samarbejdet med Valeur begyndte i oktober 2022, og efter en drøftelse af Prodans strategi og kapacitet, genererede Valeur en foreløbig liste af 226 tyske industrivirksomheder med et lovende potentiale.
”Jeg havde selv prøvet at køre lidt rundt i Tyskland for at teste interessen, men det fungerede ikke optimalt. Derfor var jeg på udkig efter en salgspartner med et internationalt udsyn,” forklarer Heinrich Jacobsen, salgschef i Prodan.
God business case
Efter otte måneder strækker Prodans pipeline sig nu fra Flensborg i nord til Gütenbach i syd.
Valeur har foreløbig sikret Prodan 26 konkrete salgsmuligheder i form af 12 salgsmøder, 4 invitationer til at afgive tilbud og 10 varme leads, der venter på den rigtige timing.
”Vi har allerede fået en kunde, som alene får businesscasen til at gå i plus, og jeg er sikker på, at den kommer til at tjene sig hjem mange gange. Derfor kan jeg klart anbefale Valeur til andre, der er på udkig efter en salgspartner i udlandet,” siger Heinrich Jacobsen.
Prodan har haft et fortrinligt samarbejde med Valeurs business development manager Sascha Mauel.
”Sascha er god til at foreslå de næste skridt, han er lydhør overfor den måde, jeg gerne vil have Prodan præsenteret på, og så er han god til at følge op over for mig og kunderne,” siger Heinrich Jacobsen.
”Vi har allerede fået en kunde, som alene får businesscasen til at gå i plus, og jeg er sikker på, at den kommer til at tjene sig hjem mange gange. Derfor kan jeg klart anbefale Valeur til andre, der er på udkig efter en salgspartner i udlandet,” siger Heinrich Jacobsen.
Ekspertviden om Tyskland
Sascha Mauel, der har tysk som sit modersmål, oplever, at tyskerne generelt er positivt stemt over for Danmark og danske virksomheder.
”Danmark har generelt et positivt omdømme i Tyskland. Vi er kendt for kvalitet, godt design og en attraktiv livsstil. Og derfor er der en vis lydhørhed over for os i markedet,” forklarer han og fortsætter:
”Det kan være en udfordring, at tyske virksomheder er temmelig prisfølsomme. Men da de samtidig er kvalitetsbevidste og tænker langsigtet, kan mange danske virksomheder komme ind med et attraktivt value proposition.”
Sascha Mauel giver et par tips med på vejen til danske virksomheder, der overvejer at gå ind på det tyske marked:
”I salgsprocessen handler det om at vise respekt for alle parter. Når vi retter henvendelse til beslutningstagere i de tyske virksomheder, laver vi samtidig branding. Det gælder om at etablere salgsmøder, men samtidig plejer vi jo virksomhedens image.
Derfor er vi bevidste om, at Tyskland stadig har et mere formelt og hierarkisk erhvervsmiljø, hvor man bør træde varsomt og overholde de sociale koder.”
Ledelse af salgsmøder
Selv om det er blevet bedre, har mindre tyske virksomheder sjældent engelskkundskaber på forhandlingsniveau.
Prodan har selv sprogkompetencerne til at lede sine salgsmøder i Tyskland. Men hvis du sidder med et ønske om at teste det tyske marked, kan Valeur også tilbyde dig at sidde med hele vejen og lede dine salgsmøder eller assistere dig under dem.
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S
Fakta om Valeur-samarbejdet 2022
40
møder booket
70-75 procent
af møderne ender i tilbudsgivning
30 procent
af disse konverteret til salg
Valeur finder vores potentielle kunder – så vi kan fokusere på at lande dem
Anker Ventilation er en ung virksomhed, der leverer og servicerer ventilationsanlæg til industrien. De færreste af virksomhedens potentielle kunder har behovet for et nyt anlæg her og nu, og derfor går vejen til en fuld ordrebog typisk ad andre veje – så som service og reparation af eksisterende anlæg for nye kunder.
De nye kunder kommer blandt andet via en lang, varm pipeline af leads, som Valeur indhenter og kvalificerer for Anker Ventilation.
Gøre det, vi er gode til
Anker Ventilation har under fem år på bagen og lever af at give virksomheder god, sund luft. Størstedelen af opgaverne handler om procesventilation, som er ventilation og udsugning på steder, hvor der er akut brug for det – eksempelvis i produktionen. Virksomheden leverer dog også komfortventilation til eksempelvis kontorbyggerier, så viften af potentielle kunder er bred.
Virksomheden fokuserer typisk på den type opgaver, de helt store udbydere ikke vil have.
”Det er sjovere med de opgaver, der ligger under en million, for så kan vi fokusere på dét, vi er gode til – i stedet for komplekse udbud,” fortæller salgschef Jens Erik Jensen.
”Det er lidt det samme med mødebookingen. Ved at Valeur laver det hårde benarbejde og sparker dørene ind til potentielle kunder, kan jeg bruge min tid langt bedre på dét, jeg har forstand på. Nemlig at lande kunderne.”
En skarp, fleksibel partner
Anker Ventilations salgsstrategi betyder, at virksomheden har brug for en lang pipeline af varme leads, for der går ofte 1,5-2 år fra første kontakt til første ordre. Derfor er mødebooking en vigtig del af strategien i forhold til at skaffe nye kunder, og Valeur var et oplagt valg for Jens Erik Jensen.
Anker Ventilation har en fast Valeur-medarbejder tilknyttet, og medarbejderen hjælper også virksomheden med at finde vej til kontaktpersoner hos de potentielle kunder, Jens Erik Jensen selv har udvalgt.
Jeg har arbejdet med Valeur i forbindelse med to andre virksomheder, jeg har været i tidligere, og jeg har kun gode erfaringer. Derfor var jeg ikke i tvivl, da vi stod og skulle have lidt fart i salgsprocessen,” fortæller salgschef Jens Erik Jensen.
”Vi en rigtig god dialog med vores mand i Valeur, og han kommer altid med gode emner og input til mig. Det er naturligvis vigtigt, at der er kvalitet i det, vi får fra ham – og vi må bare konstatere, at det er der,” fortæller Jens Erik Jensen og tilføjer:
”Jeg giver ham endda nogle lidt vanskelige vilkår i forhold til min kalender, og det leverer han rigtig fint på. Jeg kan også sætte samarbejdet på pause, hvis min kalender er ved at blive for fuld, og den fleksibilitet betyder naturligvis meget for en virksomhed som vores.”
Mette Hein Saugmann
Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S