Udgivet d. 10 november 2023

Optimering af salgcyklussen

Derfor er det vigtig med en grundig salgsstrategi

Presales: Optimering af salgsstrategien for stabilitet og langsigtet succes

Valeur A/S

skrevet af: Rikke Røjgaard

Her sidst på året bliver der travlt i salgsafdelingerne for at nå målene, inden det er for sent.

Hvis man er lidt bagud, kæmper man både imod sit eget ur, fordi man har et salgsbudget, man skal nå, og imod kundens ur, fordi kunden kan have et budget for kalenderåret.

Som sælger er det klart, at man sætter en ære i at nå sine salgs-mål og gøre sit til, at virksomheden kan drives videre som budgetteret.

Men man kan let få et midlertidigt tunnelsyn, hvor det kun er det næste salg, der lyser og lokker forude, og ikke alle de salg, der ligger længere ude i pipelinen.

Når alle ens sælgere kæmper om bolden foran målet i 2023, skal man huske holdet på, at nogen er nødt til at starte nogle løb ned mod målet for 2024.

Pipeline på tværs

Btb-virksomheder kan sagtens have salgscyklusser, der varer 12 måneder eller mere. Og så kan man ikke nøjes med at holde øjnene på bolden i indeværende budgetår.

Samtidig kan det let tage en måned eller to at få booket de første møder. Så stopuret står måske reelt på 6 uger, når du får snøret støvlerne og begynder at løbe i uge 1.

Hvis du i stedet husker at lægge boldene til rette for dig selv, så varer dine salgsår ikke 10 måneder, men snarere 14, fordi de kommer til at overlappe hinanden.

Det er det, vi kalder presales, hvor du husker at bygge pipelines på tværs af budgetår og kalenderår. Så får du en jævn trafik igennem din salgstragt, og dermed bliver det lettere for dig at lede og dimensionere dit salgsteam.

Stabil kunderejse

Det bliver også lettere for virksomheden at forecaste og sikre en stabil drift. Noget, du har brug for som sælger, fordi du da bedre tør love noget til kunderne.

Presales fungerer altså som en stabiliserende faktor for dit team og din virksomhed. Når kunderejserne får en køreplan, så togene afgår og ankommer planmæssigt, skal du ikke længere stå og stresse på perronen.

Du undgår panik før lukketid. I stedet bliver december måned business as usual, så julefreden kan sænke sig over dig og dit team.

0 Comments

Lyder det interessant?

Kontakt CEO Rikke Røjgaard for at høre nærmere. Det er ganske uforpligtende!

Tlf: 26 37 37 65
Mail: rr@valeur.dk

Valeur A/S