Udgivet d. 3 juli 2024

Ingen unge skal stå alene

Valeur indgår samarbejde med Teenhouse

Ingen unge skal stå alene: Valeur indgår samarbejde med Teenhouse

Valeur A/S

Valeur har for nyligt indgået et samarbejde med Teenhouse, for at støtte børn og unge med udfordringer. Teenhouse er Århus’ første krisecenter for unge, og formålet er at støtte udsatte børn og unge med hjælp i form af alt fra kram til lektiehjælp og husly.

Vi bidrager helt konkret med at etablere møder med større aarhusianske virksomheder, som kan hjælpe med sponsorater og samarbejder for de unge mennesker.

 

Seniorer står i unik position til at kunne hjælpe

Samarbejdet er noget nær et perfekt match for os – for vi har de bedst kvalificerede medarbejdere til sagen! Flere af vores medarbejdere har jo selv følelser i klemme ved, at de selv har børn i forskellige aldre og ved derfor allerede, hvordan en organisation som Teenhouse kan støtte op om de udfordringer, samfundets unge mennesker står overfor.

Alle der kender til Valeur og følger lidt med i vores arbejde, ved at vi har en stor kæphest i diskrimination af seniorer på arbejdsmarkedet, og vi har flere ældre medarbejdere. Det er erfarne og dygtige folk, der bringer utroligt meget ballast og selvtillid til deres arbejdsområde.

Og så er det også mennesker, der har voksne børn og måske endda børnebørn. De har selv været unge, og de har også set ungdommen fra forældrenes perspektiv – måske endda også bedsteforældrenes perspektiv.

 

Tunge lokale profiler bag projektet

Teenhouse er stiftet af Laila Branick og Suzanne Baltzersen, og de er bakket op af lokale profiler som Karin Salling, Claus Hommelhoff og Renée Toft Simonsen i deres arbejde for at søge midler for at få projektet sat godt i gang. Det er markante profiler, der virkelig kan være med til at sætte lys på unges udfordringer, så de mennesker, der skal bære samfundet frem ad, har et solidt ståsted at løfte fra.

Hos Valeur er vi glade for at kunne give en hånd med og endnu en gang vise, hvor effektive vores dygtige medarbejdere er – både vores seniorer og dem, der først bliver det senere. Resultaterne er nemlig allerede undervejs – Valeur har fundet flere store samarbejdspartnere til Teenhouse, der vil bidrage med betydelige donationer.

0 Comments

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!

Tlf: 86 92 90 00
Mail: valeur@valeur.dk

Valeur A/S