Konecranes

Modenhed og forretningsforståelse
Valeur taler vores kundernes sprog og forstår vores forretning.

Afgørende salg
Det var afgørende for Konecranes, at Valeur kunne hjælpe dem med at løfte salget.
Modenhed og forretningsforståelse
Når man vil have tillid fra tekniske eksperter og fabrikschefer, kræver det modenhed og forretningsforståelse. Derfor blev det Valeur, da kran-firmaet Konecranes skulle have sig en salgs-partner.
I Valeur taler man kundernes sprog og forstår deres forretning. Det var afgørende for Konecranes, da kran-virksomheden var på udkig efter nogen, der kunne hjælpe dem med at løfte salget.
Sales Manager i Konecranes Søren Brandborg er ikke i tvivl, når han gør status over samarbejdet efter seks måneder: ”Valeur har leveret et super salgs-supplement og en fremragende mødekvalitet”.
Konecranes, der sælger kraner og serviceaftaler, har en målgruppe af vedligeholdelseschefer, tekniske chefer og fabrikschefer. Det er folk, der dækker hele ”banen” mellem direktionsgangen og fabriksgulvet, og som både kan tale om nøgletal og smøremidler.
Så det skulle Valeurs konsulenter også kunne, fortæller Søren Brandborg:
”Jeg sætter pris på modne mennesker, der kender industrien. En ung og umoden sælger med ild i øjnene, der bare skal presse det næste møde igennem, tror jeg ikke på i denne sammenhæng.”
Kritisk for en virksomhed
Søren Brandborg brugte meget tid på kanvassalg og mødebooking, før han besluttede at hente Valeur ind. Logistisk gav det nogle hovedbrud at finde tiden til at ringe til nye kunder og samtidig servicere de eksisterende.
”Det var en svær balance,” bekræfter Søren Brandborg, ”imellem den nødvendige ’face to face’ med de eksisterende kunder og investeringen i nye kunder over telefonen. Det kostede meget tid, fordi mange ikke tager telefonen, eller man ikke lige får fat i den rigtige.”
Derfor tænkte han: ”Kan vi ikke få nogen til at gøre det for os, som er motiverede for det og kompetente til det? Nogen som er effektive, og som kan sikre en struktur på indsatsen og en systematisk opfølgning?”.
Søren Brandborg kendte i forvejen Valeur som huset med de erfarne konsulenter, og fik bekræftet, at Valeur både kunne lytte og tilpasse indsatsen til branchen.
”Det er kritisk for en virksomhed, hvis kranen og produktionen må stoppe. Det kan også være farligt, hvis løfteudstyret ikke bliver vedligeholdt og trækker skævt på tonstunge genstande,” forklarer han.
Så derfor tilegnede Valeur sig den nødvendige viden om kraner, serviceaftaler, arbejdssikkerhed og lovpligtige eftersyn.
Møderne væltede ikke ind i kalenderen fra dag 1. Men succesraten ramte hurtigt et højt niveau, fortæller Søren Brandborg:
“Valeur var pro-aktiv og idérig i samarbejdet og blev hurtigt skarpe på kontakten med kunderne. Det betød faktisk, at vores egen konsulent også lærte noget og oppede sit game.”

Fremragende møde-kvalitet
Søren Brandborg er tidligere blevet skuffet over mødebookere, der nok kunne levere møder, bare ikke med de rigtige, og over sælgere, der ikke kunne holde kadencen oppe over tid.
”Men kvaliteten af Valeurs møder var fremragende. Vi kom ud til kunder, der både var godt forberedt og reelt interesseret i dialogen med os.”
”Der er ingen tvivl om, at Valeur kan booke flere og bedre møder end en intern sælger hos os ville kunne,” tilføjer han.
Derfor anbefaler han Valeur til andre industrivirksomheder:
”Helt bestemt. Jeg chipper ind på den professionelle måde, Valeur griber det an på. Valeur er et super-supplement til at få kalenderen fyldt med værdifulde møder.”
Ifølge Søren Brandborg skiller Valeur sig især ud på modenhed og forretningsforståelse.
”Det er vigtigt, når der skal skabes tillid til kunderne. Vores ydelse og langsigtede kunderelation bygger i høj grad på tillid fra chefer, der selv er dygtige til deres arbejde. Derfor er det vigtigt, at kunderne møder nogen, der ved, hvad deres forretning går ud på,” slutter Søren Brandborg.

Mette Hein Saugmann

Stephen Hjortnæs
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende!
Valeur A/S