Hjælp unge hjemløse i Aarhus væk fra gaden

Der er 378 unge hjemløse mellem 18-30 år i Aarhus, hvilket er flere end i nogen anden by i Danmark. Desværre er tallet for hjemløshed blandt unge stigende.

En stor del af de udsatte unge i Aarhus lever en hverdag i gademiljøer, uden en fast bopæl. Det resulterer ofte i, at de unge prøver stoffer for første gang og langsomt mister kontakten til deres familie og venner. Hvis de ikke får den nødvendige hjælp, vil mange af dem ende i den tungeste gruppe af udsatte, og typisk få et liv med alkohol- eller stofmisbrug.

 

Hvad hvis det var din … 

Kirkens Korshær i Aarhus arbejder hver dag for, at hjemløse unge i Aarhus får en tryggere hverdag, og et liv væk fra gaden. Kirkens Korshær hjælper bl.a. med at opfylde de unges mest basale behov, som f.eks.:

  • En seng at sove i

  • Et måltid mad

  • Hjælp til behandling

  • Mulighed for at finde et sted at bo

  • Omsorg og nogen der lytter

Men hvis de unge udsatte skal væk fra gadelivet, er det nødvendigt med en ekstra indsats. Derfor har Kirkens Korshær igangsat kampagnen, ”Hvad hvis det var din…”. Med midler fra kampagnen vil Kirkens Korshær starte aktiviteter for de unge, der kan give dem en meningsfuldt tilværelse.

Du kan gøre en forskel

Kirkens Korshær har en plan om, at de bl.a. vil etablere et cykelværksted, hvor unge udsatte kan få en hverdag med faste mødetider, struktur og meningsfuldt indhold. De kan tilegne sig værdifulde færdigheder og dermed blive en del af et arbejdsfællesskab, som i sidste ende kan bane vejen for et rigtigt job.

Hos Valeur mener vi ikke, at gaden er et hjem. Derfor støtter vi Kirkens Korshær med at kontakte virksomheder og høre, om de vil købe en annonce med kampagnen, og dermed være med til at hjælpe unge hjemløse i Aarhus.

Du kan også hjælpe med at realisere denne plan ved at støtte via MobilePay 46969Læs mere her.

Hvis du har en virksomhed, som kunne være interesseret i at tage del i det sociale ansvar, så kan I støtte ved at sponsorere annoncer i enten Aarhus Stiftstidende, JP Aarhus eller Lokalavisen inkl. online visninger med kampagnens annonce. Du kan kontakte Kirkens Korshær via ch.pedersen@kirkenskorshaer.dk eller 41657185. Læs mere her.

Sammen kan vi sikre en bedre hverdag for unge hjemløse i Aarhus, og give dem et trygt hjem, væk fra gaden.

Kirkens Korshær er en hjælpeorganisation, der udfører socialt arbejde i Danmark siden 1912. De hjælper hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme og fattige børnefamilier med nærhed, varme og omsorg.

 

Ønsker du at høre mere om kampagnen?