
Erfaren konsulent søges til stærkt og professionelt Pre-Sales KAM Team
Kan du skabe adgang til strategiske beslutningstagere?
Adgangen til strategiske beslutningstagere bliver stadig sværere. Derfor har Valeur A/S, inspireret af bl.a. effektiv inbound marketing, videreudviklet traditionel outbound telemarketing og mødebooking, med processer og metoder, som giver vore samarbejdspartnere adgang til strategiske beslutningstagere i Skandinavien.
Bliv en del af vores Pre-Sales KAM Team i Aarhus
Da forretningsområdet vokser, har Valeur etableret et Pre-Sales Key Account Manager team. Teamet samarbejder tæt og integreret med internationale danske og udenlandske B2B virksomheder. Herunder med deres ledelser, salgsledelser og Key Account funktioner, om mødeaftaler og præsentation- og salgsmuligheder, hos strategiske beslutningstagere, der befinder sig i toppen af dansk og skandinavisk erhvervsliv-, organisationsliv og offentlig sektor.
Profil med forretning- og kundeforståelse
Til vores Pre-Sales Key Account Manager team søger vi en person, som har erfaring med vedholdende opsøgende KAM arbejde og har en god og hurtigt opfattende forretnings-, markeds- og kundeforståelse. Som noget af det vigtigste har du fremragende evner til kommunikation og dialog via såvel telefon, personlige mails og møder. Dermed kan du tilegne dig vore processer og metoder og åbne adgangen til strategiske beslutningstagere på vore samarbejdspartneres vegne.

Dine kvalifikationer
– Har erfaring med opsøgende salgsarbejde på højt niveau
– Har forretningsforståelse og evne til at formidle forskellige virksomheders værditilbud og USP’er på et højt niveau
– Har gode kommunikative evner både i skrift og tale
– Arbejder selvstændigt, engageret og målrettet
– Trives med udfordringer, og lader dig ikke slå ud af ”et nej”, men bliver ved til åbningen og adgangen er skabt
– Kan skabe gode og vedvarende resultater
Vi tilbyder mere end bare et job
– Professionelt, uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø
– Modent team af kolleger med et højt aktivitets- og kompetenceniveau
– Spændende og alsidig kundeportefølje
– Særdeles ordnede arbejdsforhold
– Solide værdier og faste, etiske retningslinjer for vores arbejde
– En aktiv personaleforening
– Arbejdet foregår i tidsrummet 08.00 til 16.00 på Michael Drewsens Vej 20A, 8270 Højbjerg
Vil du være en del af Valeur?
Send en skriftlig ansøgning pr. e-mail til vores Operation Manager Rikke Røjgaard på hr@valeur.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, men du vil kunne forvente et svar inden for 2 uger. Tiltrædelse er snarest. Der bliver afholdt samtaler løbende.
Om Valeur
Hos Valeur A/S beskæftiger vi os med opsøgende salg, mødebooking og kundeservice. Med 30 års erfaring i branchen, er vi med til at skabe det rette fundament for vores kunders opsøgende arbejde, gennem grundig analyse og målrettet telemarketing. Vi beskæftiger til dagligt 40 ansatte på vores lokation i Aarhus.
