Søg
Referencer

MailTalk™

Pia Kjærbye, Business Initiator

MailTalk™ er en avanceret digital dialog platform der henvender sig til virksomheder, som ønsker at arbejde strategisk med online kommunikation og markedsføring via e-mail, nyhedsbreve og sms tjenester.

Valeur har hjulpet MailTalk™ med at afdække det danske marked ved at kontakte et bredt segment af virksomheder, lige fra foreninger over kommuner til handelsvirksomheder. En del af arbejdet har været hjælp til at definere, hvilke virksomheder det ville give mening at kontakte.

Målet var øget opmærksomhed

"Vi ønskede at øge opmærksomheden omkring MailTalk™ på det danske marked. Samtidig var det vigtigt for os at vide mere om de enkelte segmenters ønsker og forventninger til digitale dialog løsninger, så vi kunne placere os rigtigt på markedet.

Det var en tidskrævende opgave, og vi valgte at indgå et samarbejde med en partner der sideløbende med vores andre salgs- og marketingtiltag, kunne hjælpe os med at booke nogle velkvalificerede møder med virksomheder der mente at MailTalk™ var relevant for dem.

Det var et kriterium for os, at vores samarbejdspartner havde nogle konsulenter der var i stand til at forstå kompleksiteten omkring vores produkt, og dermed kunne stille de rigtige spørgsmål der var nødvendige for, at kvalificere møderne. Dette medførte samtidig, at vi fik et overblik over de segmenter der ikke var relevante, og hvorfor.

På vores første møde med Valeur fik vi hurtigt et godt indtryk.

 

De fremstod som seriøse og strukturerede og så ud til at kunne opfylde vores kriterier. Desuden var de fleksible, og kunne tilbyde en samarbejdsaftale der stod godt i forhold til vores behov. Derfor valgte vi dem.

Samarbejdet har været tæt og uformelt

Jeg har haft et tæt og uformelt samarbejde med projektlederen, der ved hjælp af eksempelvis ugerapporter, løbende har informeret mig om fremgangen og inddraget mig i processen. Vi har løbende haft dialog om planlægningen af ressourcebehovet, og det har været muligt at tilpasse det efter behov.

Konsulenterne er godt kvalificerede, og jeg har oplevet et stort engagement fra deres side. Både når det gjaldt om at stille spørgsmål til produktet, og om at komme med gode idéer og input, de mente kunne være relevante for processen. Ydermere har jeg fået hurtige tilbagemeldinger fra alle når jeg har haft spørgsmål og brug for hjælp og vejledning i processen.

Vi har fået opbygget en salgspipeline

Gennem Valeur har vi nu holdt mange spændende møder med virksomheder, der alle har været med til at give os en større indsigt i det marked vi bevæger os på. Samtidig har det øget kendskabet til MailTalk™ på markedet, og segmenterne er blevet godt afdækket. Ikke mindst har vi fået opbygget en kvalificeret salgspipeline, som vi nu kan arbejde videre med."

"Jeg er meget tilfreds med vores valg af Valeur som samarbejdspartner".

Kontakt Valeur Telemarketing