Claus Trier, Erhvervschef
"Vi blev i foråret 2011 opmærksomme på Valeur gennem
golfnetværket "Backspin Business". Vi har, med varierende
resultater, benyttet os af andre telemarketingudbydere, og var
derfor også en smule skeptiske i forhold til at starte med
telemarketing igen. Vi kunne dog se en forskel i forhold til vores
tidligere udbydere, idet Valeurs medarbejdere er mere modne,
hvilket passer godt til vores segment. Desuden gjorde Valeur meget
ud af den personlige relation mellem os og telekonsulenten, hvilket
er vigtigt for os, da det for det første virker troværdigt overfor
vores kunder, at de kan nævne telekonsulent ved navn og at vi
samtidig kan sætte ansigt på personen. Det virkede med andre ord
mere seriøst hos Valeur, end det vi har oplevet tidligere.
Møderne vi kommer ud til, er af høj kvalitet
Vi kom flyvende fra start og fik mange møder i kalenderen. Vores
fornemmelse for seriøsiteten blev forstærket af den store kvalitet
af de møder, der blev booket til os. Hvor vi hos andre udbydere har
betalt ren mødepris, betaler vi timepris hos Valeur, hvilket gør,
at møderne ikke bliver presset ned over kunderne. Da vi er tre
sælgere, der dækker hele landet, kan det være nogle lange ture vi
kommer ud på, og derfor betyder det meget for os, at det er nogle
gode møder vi kommer ud til.
Udover at skaffe os møder af høj kvalitet, har vi også nydt godt
af Valeurs grundighed, idet de rapporter vi løbende modtager fra
projektafdelingen, skaber værdifuld viden om de forskellige
virksomheder, og vi har fået flere interessante relationer på
baggrund af rapporterne. Samtidig er opkaldene blevet brugt til at
promovere nye produkter og tiltag, så selvom der ikke bookes et
møde, får virksomhederne viden om os, og vi får viden om
virksomhederne.
Vi får meget eksponering for pengene
Alt i alt har vi været ovenud tilfredse med Valeurs arbejde. Det
er min klare fornemmelse, at vi får rigtig meget eksponering for
vores penge, i forhold til eksempelvis trykte annoncer, da
markedsføringen er langt mere målrettet. Inden for vores branche er
det typisk sådan, at kunderne vil prøve nogle forskellige hoteller,
før de eventuelt lægger en større ordre, så den endelige effekt er
svær at måle, men Valeur har hjulpet os med at så mange nye frø,
som vi forventer, vil spire i fremtiden."