Søg
Referencer

Bosch Termoteknik

Susanne Damgaard, Afdelingssekretær og Projektleder

Bosch Termoteknik havde skiftet til nyt CRM system og i den forbindelse var der behov for at få bragt deres kundedata 100 % up-to-date. De valgte Valeur til opgaven efter tidligere at have haft kontakt til Valeur i forbindelse med en opgave udført for en fælles samarbejdspartner. Udover at rense data, skulle Valeur i samme ombæring indhente permissions og gennemføre en markedsanalyse, hvor der blev spurgt ind til emnernes brug af mærker indenfor Bosch Termotekniks produktportefølje.

Afdelingssekretær og projektleder Susanne Damgaard udtaler: "Opgaven med at få renset vores data, var en nødvendig opgave, da vi havde overført en del ældre data fra det gamle system til det nye CRM system. Vi havde valget mellem at lade vores egne sælgere gøre det eller at outsource opgaven. Vi blev hurtigt enige om at outsource opgaven, da der var 1100 firmaer, der skulle kontaktes. Det stykke arbejde ville blive for uoverskueligt for os og desuden skulle vores sælgere sætte salgsaktiviteten på stand by, så det var en ret klar business case.

Vi har hele tiden haft tryghed i processen

Lige fra den indledende kontakt med telekonsulenten Karin over dialogen med sælgeren Jesper og afrapporteringen fra projektlederen Majbritt, har vi oplevet en professionel behandling samt en rød tråd, der har givet os tryghed i processen. Samtidig har vi hele tiden fået god sparring og nogle gode, overskuelige forløbsrapporter samt en super afsluttende rapport, der gav et optimalt overblik over resultatet af analysen. Hele opgaven blev desuden udført meget effektivt, så det har uden tvivl været en god investering for os.

 

Vi har været imponerede over svarprocenten

Samarbejdet har, udover at få opdateret vores kundedata, givet os et rigtig godt indblik i, hvordan vi klarer os på markedet. Vi har været overraskede og imponerede over, hvor mange af de kontaktede emner, der var villige til at fortælle, om de produkter, de benytter samt hvor mange, der har takket ja til at modtage forskelligt materiale fra os. Det er selvfølgelig dejligt de vil modtage materiale, men samtidig er det en nødvendighed at indhente disse permissions ifølge persondataloven. Vi har i sidste ende fået pålidelige data samt et uvurderligt overblik over det marked vi opererer på."

Også et spændende projekt for Valeur

Projektet har også været et rigtig spændende projekt for Valeur, da det har været en mulighed for at vise, at en typisk "rugbrødsopgave" kan løftes til et ekstraordinært godt resultat, hvis et godt varemærke kombineres med den troværdighed en moden og professionel telemarketingmedarbejder leverer i telefonen.

Account Manager i Valeur, Jesper Hartmann udtaler: "Projektet har været kendetegnet ved, at en usædvanlig stor del af de kontaktede virksomheder har været imødekommende og indstillede på at besvare telekonsulenternes spørgsmål. Det skyldes uden tvivl at BOSCH er et indarbejdet varemærke med et uantasteligt omdømme. Men man kan samtidig ikke undervurdere effekten af at Valeurs erfarne telekonsulenter har identificeret sig med kunden og levet sig ind i rollen som BOSCH-medarbejdere. En professionel telefonstemme, venlighed og et stort personligt engagement fornemmes tydeligt i den anden ende af telefonen og bidrager til at hæve svarprocenten markant".

Kontakt Valeur Telemarketing