Søg
Referencer

3 Step IT

John Kyvsgaard, Managing Director

3 Step IT er en international finansierings- og servicevirksomhed med hovedsæde i Finland, som har specialiseret sig i styringen og håndteringen af anskaffelser, anvendelsen og udskiftninger af IT udstyr og andre anlægsaktiver. 3 Step IT gør styringen og håndteringen af anlægsaktiver lettere og mere effektiv for alle virksomhedstyper og tilbyder fordelagtige løsninger, som består af leasing, et asset management system - som giver detaljeret overblik og kontrol, samt miljørigtig udskiftning. Derudover har kunden et engageret kundesupport team i ryggen, som er klar til at hjælpe i aktivernes 3 livscyklus faser.

Valeurs opgave bestod i at kontakte virksomheder med et stort behov for anskaffelses, udskiftning samt håndtering af IT udstyr, med henblik på at komme i dialog omkring et samarbejde. Managing Director for 3 Step IT i Danmark John Kyvsgaard udtaler:

Vi gav telemarketing et sidste forsøg

John Kyvsgaard, fra 3 Step IT udtaler: "Vi havde tidligere forsøgt os med telemarketing hos forskellige leverandører, men oplevede både at komme ud til møder på det forkerte grundlag og generel mangelfuld projektledelse, der førte til misforståelser, som gjorde os utrygge.

 

Vi havde egentlig besluttet os for, ikke at bruge telemarketing mere, da jeg faldt over Valeur på nettet. Deres ydelser vækkede min interesse, da det var en anden profil end vi tidligere havde oplevet indenfor branchen. Derfor tog jeg et møde med deres salgschef, hvor jeg oplevede en troværdighed der gjorde, at vi gav telemarketing et forsøg mere.

Et komplekst budskab gjort let fordøjeligt

Mødet med projektlederen og telekonsulenten var også yderst positiv og jeg følte mig i trygge hænder fra start. Til at ringe for os, havde Valeur valgt telekonsulenten Karin. Jeg oplevede Karin som ihærdig og dygtig og vi har fået fine møder med relevante B2B virksomheder samt kommuner. Samtidig har Karin formået at gøre et forholdsvist komplekst budskab let fordøjeligt for modtageren, og har opretholdt en konstant opfølgning af vores emner og dermed arrangeret flere møder, end vi selv ville kunne være i stand til.

Samarbejdet med Valeur har vist, at kold kanvas kan bruges til at skabe interesse for vores ydelse på trods dens kompleksitet. Selvom samarbejdet indtil nu ikke har kastet de helt store ordre af sig, har jeg store forventninger til, at de kontakter vi har fået gennem Valeur, vil give os værdifuld forretning i fremtiden."

Kontakt Valeur Telemarketing