Charlotte Dalhoff Dalbøge, Salgs- og Marketingchef
Gaia-Wind producerer og sælger husstandsmøller til kunder i den
private sektor; private husstande i landzoneområder.
"Både nye og eksisterende kunder er naturligvis altafgørende for
os, og vi ønsker at give dem den bedst mulige modtagelse, når de
ringer til os med spørgsmål til vores husstandsmølle. Valeur
ContactCenter har siden januar 2007 stået for vores telefonpasning
og både fulgt og tilpasset sig vores udvikling. Valeur Contact
Center sikrer at vores kunder får en professionel, personlig og
venlig modtagelse hver gang, og vi undgår at bruge kostbar tid på
at være til stede 100%, tage alle opkald såvel som at stille dem
videre, tage imod besked etc. Vi kan med andre ord
koncentrere os om de relevante opkald, der kommer igennem til vores
egne telefoner. Det er effektivt og optimerer vores arbejdsdag.
Vores "kolleger" hos Valeur ContactCenter betragter vi som en
integreret del af Gaia-Wind. De har indgående kendskab til både
vores organisation og overordnede mødeplan og formår således at
referere og allokere indgående opkald korrekt - også under f.eks.
ferier. De har interesse for og kendskab til vores møller og kan
derfor også på det generelle plan besvare spørgsmål fra vores
kunder.
Gaia-Winds medarbejdere befinder sig dagligt både på kontoret,
ude hos kunderne og/eller hos udenlandske kunder og leverandører,
hvilket ikke vil påvirke et opkald fra en kunde, idet Valeur
ContactCenter jo samler alle linjer, og ved hvert opkald
kanaliserer henvendelsen ud til rette medarbejder. Valeur
ContactCenter hjælper os altså med at være tilgængelige for vores
kunder indenfor en meget kort tidsramme. Vi har i 4 år været meget
glade for samarbejdet med Valeur ContactCenter og glæder os over at
fortsætte dette - fremadrettet."