"Valeur skal være Danmarks bedste leverandør på markedet for
telemarketingydelser". Sådan lyder et brudstykke af vores
vision og for at opfylde denne vision, er det altafgørende, at vi
kan tiltrække de mest kvalificerede medarbejdere.
Der er løbende tilgang af nye og spændende projekter og derfor
har der efter sommerferien været fuld fokus på rekrutteringen, som
indtil nu har resulteret i ansættelse af 6 nye telekonsulenter. Den
personaleansvarlige, telemarketingchef Jesper Pedersen,
udtaler:
"Efteråret er højsæson for mange af vores kunder og virksomheder
generelt. Det er en god periode, uden mange helligdage og
afslutningen på året nærmer sig. Vi oplever, at tingene i denne
periode generelt går stærkt. Vi får hele tiden tilgang af nye
kunder og vi kan samtidig modtage ønsker om hasteopgaver for
eksisterende kunder. Derfor gælder det om at være på forkant på
bemandingsfronten, så vi kan bevare vores fleksibilitet."
Valeur favner bredt
Én af de nye telekonsulenter er 52-årige Orla Kaster, der har
over 30 års erfaring fra TDC, hvor han har arbejdet som
servicetekniker og projektleder. Derudover har Orla været ansat som
projektleder i et entreprenørfirma.
"Jeg blev opmærksom på Valeur gennem min hustru, der har
samarbejdet med Valeur før. Jeg har altid syntes, at jeg har haft
talent for at tale og skabe tillid i mine arbejdsrelationer og da
jeg synes det kunne være spændende at prøve det af rent
professionelt, sendte jeg en ansøgning", udtaler Orla.
Orla er et godt eksempel på hvor bredt Valeur favner. Udover
Orla kommer de nyansatte fra stillinger som salgskonsulent,
indretningsdesigner, IT-supporter, HR-assistent/underviser samt
analyse- og kommunikationsmedarbejder.
"De nyeste ansatte er et godt billede på den kompetencebredde og
det branchekendskab vi ønsker hos Valeur. Vi har bl.a. kunder inden
for IT, genbrugsemballage, uddannelsesinstitutioner,
hotelvirksomhed, salg af industrimaskiner, naturgas,
konsulentbistand og meget mere. Desuden er det jo vores vision
at være Danmarks bedste leverandør, når det kommer til B2B
telemarketingydelser og derfor er det essentielt, at vi har
medarbejdere til alle mulige og umulige opgaver", udtaler Jesper
Pedersen, der samtidig tilføjer, at selvom en ansøger har en
interessant baggrund, er det i sidste ende et spørgsmål om at passe
til jobbet og have et ønske om at gøre en forskel.
Rekruttering er nemt - lige nu
Valeur har som erklæret mål at tiltrække de mest kvalificerede
medarbejdere, og i øjeblikket er dette en taknemmelig opgave, om
end det er på en lidt trist baggrund.
"Den høje ledighed gør, at vi for tiden får mange uopfordrede
ansøgninger fra højt kvalificerede medarbejdere og vores
medarbejderstab er i dag af utrolig høj kvalitet", udtaler Jesper
Pedersen.
Én af dem der er kommet til Valeur efter en periode med
ledighed, er Peter Henningsen på 40 år, som i flere år har drevet
sit eget reklamebureau, ligesom han har arbejdet som fotograf og
DTPer.
"Fra min tid som reklamemand har jeg været vant til at fortælle
om produkter ved hjælp af visuel kommunikation. Nu skal jeg
fortælle om produkter eller ydelser "bare" ved at tale med folk.
Det synes jeg er spændende. Samtidig ser jeg det som en udfordring,
at man har forholdsvis kort tid til at fange modtagerens
interesse", udtaler Peter.
Valeur A/S har i dag 42 ansatte. "Antallet af ansatte matcher
udmærket den mængde af opgaver vi har i øjeblikket. Det er dog ikke
usandsynligt, at der skal ansættes flere allerede i 4. kvartal",
siger Jesper Pedersen.
Du kan
møde nogle af vores medarbejdere her