En stor del af en virksomheds samlede kompetencer er ofte at
finde i virksomhedens medarbejdere, hvormed tilfredse og loyale
medarbejdere er en betydelig faktor for virksomhedens performance
og resultater. Hos Valeur A/S vægter vi medarbejdernes
trivsel - se "Arbejdsmiljø". Vi har derfor stor fokus
på medarbejdernes tilfredshed og foretager løbende undersøgelser
heraf, netop for at sikre, at den viden og de kompetencer, der med
tiden opbygges, forbliver i virksomheden. Vi udfører derfor
forskellige former for medarbejdertilfredshedsanalyser, både for
kunder, men også for os selv.
Kend dine medarbejdere
Der kan være flere grunde til at få foretaget en
medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Primært motiveres udførelsen
heraf ud fra et ønske om at holde på og bevare en høj loyalitet
blandt medarbejderne. I dag er
utilfredshed på arbejdspladsen en af de største årsager til
medarbejder-afgang, hvilket på sigt kan blive dyrt på ressourcer og
omkostninger. Herudover kan en undersøgelse af medarbejdernes
tilfredshed også bidrage til viden omkring, hvilke områder der har
mest betydning for medarbejderne. Herved opnås et billede af hvilke
arbejdsmæssige forhold der eventuelt bør vedligeholdes og/eller
forbedres.
Ved at få udført en medarbejdertilfredshedsanalyse i samarbejde
med Valeur Analyse, er der mulighed for at få kortlagt hvilke
forhold der har mest indflydelse på medarbejdernes tilfredshed. En
høj grad af tilfredshed hænger ofte sammen med en høj grad af
medarbejderperformance, som i sidste ende kommer til udtryk i
virksomhedens resultater.